Susanne Lysemose

Type: Klient

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Fobier

Beskrivelse af problem: Tandlægeskræk

Behandling:

Tankefelt Terapi hos Susanne Lysemose!

Tandlæge skræk

En torsdag sidst i juli 2004 blev jeg ringet op af en min tandlæge. De havde fået en henvendelse fra Susanne Lysemose om, at hun kunne TFT til brug for personer med tandlægeskræk, og en af klinikassistenterne kom til at tænke på mig.
Jeg har ikke altid har haft tandlægeskræk. En enkelt dårlig oplevelse hos en meget dårlig tandlæge har givet mig en kæmpe skræk for tandlæger. Så da jeg fik den opringning, overvejede jeg det kraftigt.
Min nysgerrighed for at finde ud af, hvad Tankefelt terapi egentlig var for en størrelse, var større end min skepsis for al form for alternativ behandling. Som udgangspunkt tror jeg ikke på, at noget af det hjælper, men jeg tror mere på at tro kan flytte bjerge, og hvis man vil have det til at virke, så gør det også det. Alligevel håbede jeg på, at der muligvis kunne være mulighed for, at jeg bare en enkelt gang gik til tandlæge uden at gå grædende ud derfra, uden at starte dagen med ondt i maven og at turde komme der, når der var en knækket tand eller lignende.
Selv en harmløs tandrensning gav mig alle symptomerne, og det var sten sikkert at jeg begyndte at græde under behandlingen, og det gjorde mig utrolig rasende, over den slags skaberi fra min side. Så det var egentlig mit udgangspunkt for at prøve Tankefelt terapi.

Jeg lavede en aftale med Susanne Lysmose. Da jeg ankom brugte hun tid på at fortælle mig mere præcist, hvad det hele gik ud på. Jeg vidste 100 % hvad jeg gik ind til inden vi startede, og jeg havde stadig muligheden for at sige fra, hvilket jeg ikke gjorde.
Under den indledende samtale gik det op for mig, at jeg rent faktisk bar rundt på mange forskellige fobier og havde mere angst end jeg selv var klar over. Men fordi Susanne Lysmose var så ærlig over for mig, tabte jeg ikke modet men valgte at fortsætte behandlingen.
I starten synes jeg lidt at alt det bankeri var lidt irriterende, men inden ret længe ( mindre end 5 minutter ) begyndte der at brede sig en form for varme og afslappethed i min krop, jeg følte mig både vågen og samtidig som om jeg sov og bare drømte det hele. Det var en yderst behagelig følelse.
Jeg fik stillet spørgsmål under seancen, som jeg besvarede efter bedste evne. I starten var jeg ikke villig til at lade nogen som helst tandlæge rører mig uden jeg var i fuld narkose, men efterhånden mærkede jeg mere og mere at modstanden forlod mig.
Efter ca. 2 timers behandling var så at sige al modstand væk,
Jeg kørte fra Susanne Lysmose med en følelse af at være lettet, men behandlingen havde også sat mange tanker i gang. Jeg troede nu fejlagtigt, at alt det svære var overstået, men jeg skulle blive klogere.
Det viste sig, jeg egentlig rigtig gerne ville have, at det havde hjulpet, men jeg var bange for at opdage at det ikke havde hjulpet alligevel, så det afholdt mig fra at bestille tid hos tandlægen. Jeg opdagede dog, at jeg nu kunne slå stankelben og mindre edderkopper ihjel,
Jeg har også taget mig selv i at bruge bankepunkterne når der er noget der kører mig op. At sidde og banke i et par minutter er ingenting i forhold til den afslappet følelse jeg får, fremfor at blive grebet af panik eller blive stresset. Så man kan roligt sige, at terapien har hjulpet mig på andre punkter end det fra starten var meningen. Med det i mente tog jeg mig endelig sammen og bestilte tid hos tandlægen, og ikke den sædvanlig morgentid men en tid midt på eftermiddagen. Det har jeg aldrig gjort før, så ville jeg hellere vente til de havde en morgentid, hvor jeg ikke rigtig kunne nå at blive så nervøs.

Dagen kom og terapien skulle stå sin prøve. Jeg var nervøs den dag ikke, fordi jeg skulle til tandlæge som sådan, men fordi jeg var bange for at det ikke havde hjulpet, selv om meget talte for at det havde det.
Jeg havde besluttet mig for at få lavet en let tandrensning, for en blid start er altid god i sådanne tilfælde. Efter en gang tandbørstning gik jeg ind og satte mig, der var ingen sommerfugle i maven eller knuder, eller hvad det nu er som plejer at være der. Det var som i gamle dage, hvor jeg bestemt ikke havde noget i mod at gå til tandlægen. Jeg var lettet det var en god start. Jeg havde dog midtvejs i behandlingen behov for at lige banke lidt, men det var alt. Jeg lå med ting i munden og lyttede til min tandlæges snak som jeg plejer, forskellen var bare denne gang, at der ikke var tårer i øjnene på mig, jeg græd ikke og jeg havde heller ikke brug for en beroligende hånd. Jeg kunne smile med øjnene, det var bare dejligt for en gang skyld, at kunne være der uden alt det skaberi og bare være afslappet.
Jeg havde en god indre følelse, da jeg gik derfra. Jeg var glad, terapien havde i høj grad hjulpet. Om terapien også har hjulpet, når jeg skal have lavet større ting end bare en rensning, skal jeg lade være usagt, men jeg har fået et effektivt redskab til at hjælpe mig igennem et nyt besøg, og jeg har også fået mod på at gå mere regelmæssig. Så jeg vil helt klart sige, at på trods af min skepsis mod terapien, er jeg glad for at jeg gav det en chance, og det har hjulpet mig meget på andre punkter end lige min tandlægeskræk. Så stor tak til Susanne Lysemose.

Skrevet af Anita

Resultat:

N/A