Ulla Hansen
Type: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Traumer
Beskrivelse af problem: Smerter i ben - angst for datters velfærd - skriveblokering
Behandling:
Den første gang jeg hørte om TFT var igennem min veninde Hanne. Hun havde prøvet det på et tidspunkt, hvor hun var under pres og havde via TFT fået hjælp til at få styr på tingene igen. Jeg syntes det lød interessant, og sagde til hende, at det kunne jeg også være interesseret i.
På et meget godt tidspunkt i mit liv kom jeg så i kontakt med min behandler, Ulla.
Jeg var på dette tidspunkt meget træt, havde smerter i mine ben (og angst for, at det skulle blive værre) og havde skriveblokering (er p.t. studerende, så det var ikke så smart..)
Desuden har jeg igennem flere år været alene med min datter på 6 år, og jeg havde ofte en angst for, at der skulle ske hende noget.
Samtidig var jeg i begyndelsen af et nyt forhold, hvor jeg egentlig ikke havde den store tillid til, at det ville holde, da jeg tidligere har oplevet et par seriøse svigt fra den mandlige side…J
Min første behandling hos Ulla var en meget positiv oplevelse. Ulla har en behagelig fremtoning og udviser tillid. Hun var god til at forklare, hvad det var hun gjorde – og hvad hun ville have mig til. Der kom mange gode spørgsmål – ofte efterfulgt af latter fra os begge. Det er en god oplevelse for mig, at man – når man taler om noget, der er knap så rart – også kan grine lidt af det.
Efter behandlingen var jeg ualmindelig træt. Og i tiden ind til den næste behandling følte jeg mig udkørt og fik i hvert fald ikke skrevet mere. Det virkede helt klart lidt skræmmende på mig, og jeg tænkte, at hvis det var resultatet efter hver behandling, så ville jeg nok ikke fortsætte. MEN da jeg kom hen til Ulla næste gang fik jeg en ”skideballe” – og besked på at jeg jo skulle have ringet. Det havde hun også indgående fortalt mig inden jeg gik derfra første gang, men det fik jeg ikke gjort…
Efterfølgende fik vi rettet op på både træthed, skriveblokering, og specielt dét at have angst for, at der skulle ske noget med min datter. Men også dét at jeg var bange for at mine gener i benene skulle blive værre fik vi vendt til noget godt – nemlig en accept af at være i den situation man er i.
Med hensyn til forholdet, jamen så kører det stadig fint, og min tro på, at det vil blive ved med at fungere, er stærk..
Ulla har været enormt god til at få spurgt de rigtige ”irriterende” spørgsmål, og har gennem TFT formået at få mig til at genfinde min indre ro. Det er enormt dejligt, at selvom verden er urolig omkring én, at man så stadig kan formå at finde ro og glæde ved ens eget lille liv……. J
Jeg vil til enhver tid kunne anbefale andre at forsøge sig med TFT – men man skal også være indstillet på at ville arbejde med sig selv – og være med til at lave arbejdet ved at banke sig selv!!
Resultat:
N/A