Lone Rasmussen
Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst
Beskrivelse af problem: Angst og gamle traumer
Behandling:
Kære Lone!
Hermed prøver jeg, at beskrive hvad dine behandlinger har gjort ved mig.
Det har været lidt svært for mig. Fordi jeg føler, at jeg har været meget i følelsen. Og er der noget, der er svært at skrive om, ja, så er det følelser (synes jeg). Men jeg håber, du kan bruge det skrevne til noget i din videre uddannelse som Tankefeltterapeut. En ting er i alle tilfælde sikkert. Jeg føler, der har været en mærkbar virkning.
Torsdag d. 14/9 2006
Jeg mærker en åbning af mit sind, til en fremmed person (dig Lone). Jeg plejer at være mere lukket.. Hvor kommer mine ord fra? Jeg ved det ikke. Det må være den meget fine og professionelle måde, du Lone, spørger mig på. Min opmærksomhed henledes til min mave. Der er en stor, rund, kold, tung, sort kanon lignende genstand i min mave. Det føles ganske ægte.
I mit mellemgulv er en figur med fangearme. Den skifter i alle farver. Og den er henholdsvis kold og varm.
Jeg bliver lidt forvirret og en anelse provokeret, da Lone på et tidspunkt siger. At det er min skyld. Og hun bliver ved med, at sige det. Jeg prøver straks, som jeg nu altid gør, at finde en forklaring. Hvad skal det til for? Men er kun i denne tilstand et kort øjeblik.
En rød streng strammer hen over mine øjne. Gråden sidder lige i øjenkrogen. Strengen bliver klippet over, ligesom fangearmene på figuren i mellemgulvet gør. Lone hjælper mig. Jeg hører mig selv bede om hjælpen.
Jeg er ganske svimmel, da jeg åbner mine øjne. Men også meget let i krop og sind. Jeg fornemmer en indre glæde. Det føles næsten som om, jeg har fået en hel omgang kropsmassage.
Jeg er meget træt efter forløbet. Jeg tænker meget på, hvad det var der skete. Er en smule forvirret.
Tænker, mon det virkelig hjælper?
Hvor blev kuglen af, jeg havde i maven? Jeg vil gerne have kontrol og system. Men ingen af delene kan jeg finde.
Mit hjemmearbejde er ikke blevet til så meget.
Dog synes jeg, at fornemme en brændende, sugende fornemmelse i maveregionen, når jeg udfører bank på håndryg og selvmassage på det af Lone anviste punkt.
Glæder mig til næste gang.
Tirsdag d. 26/9 2006
Vi starter med at spore os ind på, hvad der kan være af problematikker i dag.
Lones meget åbne og super professionelle måde at spørge på, gør at vi kommer langt omkring. Men også, at vi får afgrænset.
I dag var problematikken om min angst for at tale i store forsamlinger. Jeg føler, at denne angst meget vel kan være afledt af min tilstedeværelse for ti år siden, i et voldeligt forhold. Det at jeg så har været udsat for psykisk vold og trusler for nylig, gør det blot til et udtryk for, at gamle traumer kommer rullende som en lavine. Jeg har i alle tilfælde fundet ud af, at angst er overskriften på mange af mine irrationelle handlinger og blokeringer.
Jeg føler, at min oplevelse med Lone i dag var meget virksom.
Der skete et eller andet beroligende inden i mig.
Nu må prøven stås, om det så også er virksomt ud i livet.
Kan jeg virkelig lære, at stå op i større forums og udtrykke mig? Ja, selv på små møder kan det være svært for mig. Mit hjerte hamrer og mine læber bævrer, så det er svært at tale. Jeg bliver bange for at gå i stå og fuldstændig glemme alt. Det er vist det der hedder den sorte klap går ned.
Foran mig har jeg et møde på mit job, en tale til min bror samt evt. jobsamtaler. Derfor bliver vi enige om, at det vil være godt at jeg får en behandling lige inden.
Jeg har nærmest fået et mantra af Lone. Det lyder: ”Jeg er god nok, jeg vil acceptere mig selv.”
Torsdag d. 5/10 2006
Forløbet havde til formål, at jeg skulle blive fri for angst ved at rejse mig og holde tale for min bror i en større forsamling. Jeg fik hjemmearbejde for. Kunne selv aktivere punkterne. Udøvede det flittigt, de to dage inden jeg skulle til at holde talen.
Til min store overraskelse virkede det. Jeg følte mig ganske tryg. Ikke så meget som en eneste gang hamrede mit hjerte ustyrligt (hvilket jeg altid plejer at lide under).
Det blev en mægtig succes oplevelse for mig.
Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at andre ting skulle kunne have haft en vis indflydelse.
Jeg kan blot sige, jeg har aldrig oplevet mig selv så rolig. Genkendte knap nok mig selv.
Så ud af det, vil jeg helt klart konkludere. At Lone, har givet mig nogle redskaber, der umiddelbart virker beroligende på mig.
Resultat:
N/A