Eva Robétjé

Type: Klient

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Traumer

Beskrivelse af problem: Traumatisk oplevelse i forbindelse med væbnet røveri

Behandling:

Jeg har været i behandling 2 gange i forbindelse med en traumatisk oplevelse jeg havde i efteråret 1998. I 1998 var jeg kunde i en Fredgaard på Nørreport station. Da jeg stod og skulle til at betale besluttede en idiot sig for, at lave et væbnet røveri. Røveriet udviklede sig hurtigt da kasseapparatet ikke ville åbne.I desperation pegede røveren sin pistol mod min nakke og informerede personalet om, at han ville tælle fra 10 til 0 og hvis kasseapparatet ikke blev åbnet ville han skyde hovedet af mig. " Det ser ikke kønt ud..." sagde han inden han begyndte at tælle. Jeg blev skubbet på knæ og foldede hænderne bag nakken. Røveren begyndte at tælle fra 10 og jeg begyndte som en gal at tænke på hvordan jeg kunne få ham stoppet. Jeg besluttede at jeg ville prøve, at få pistolen fra ham når han nåede 5. Men jeg nåede aldrig at høre at han skreg 5. Jeg var mentalt gået i baglås og " vågnede" på Rigshospitalets Traumecenter. Efter psykologbehandlinger følte jeg mig nogenlunde "normal" men bar rundt på nogle mén efter oplevelsen. Jeg oplevede at jeg kunne have utrolig kort lunte,hvis jeg blev udsat for pludselig larm og jeg oplevede samtidigt at jeg konstant prøvede at scanne omgivelserne for afvigelser eller trusler. Efter oplevelsen har jeg haft mange nakkespændinger.

1. behandling.
Ved første behandling var jeg meget spændt på hvad det ville bringe. Min indstilling var at jeg ikke havde nogen forventninger til behandlingen men var en smule nervøs fordi jeg havde valgt at fortælle om røveriet. Jeg havde fuld tillid til Eva og havde derfor nemt ved at åbne op og fortælle. Jeg kan ikke huske præcist hvad vi talte om, men jeg oplevede nogle fysiske reaktioner som bl. a var nakkestivhed og muskelspændinger. Jeg kan huske, at Eva bad mig gå ind og opleve røveriet igen hvilket var særdeles ubehageligt. MIn angst var der på en klar 10. Under hele behandlingen følte jeg mig tryg selvom jeg glimtvis oplevede de dybe frustrattioner røveriet gav mig.
Jeg fornemmede at Eva prøvede at "omprogrammere" mine tanker/ følelser omkring selve røveriet og mine oplevelser.
Efter behandlingen var jeg utrolig træt og tung i hovedet. men efter et par dage lettede tågerne og gav mig et let sind.
2. behandling
ved denne behandling prøvede Eva igen at trække mig ind i røveriet igen, men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg følte jeg at jeg var blevet tilskuer til oplevelsen i stedet for deltager. Jeg kunne stadig se røveriet for mig, men ikke med mig i hovedrollen. Jeg kunne stadigvæk ane nogle nakke- og muskelspændinger, men slet ikke i samme grad som ved første behandling. Fra at være på et 10 tal kom jeg ned på 1.
Efterfølgende har jeg oplevet mit generelle stressniveau er blevet mindre og jeg har derved oplevet en bedre dagligdag. Jeg synes jeg magter mere.

Resultat:

N/A