Birgit Schönhoff

Type: Klient

Kategori: Depression

Kort beskrivelse: Depression

Beskrivelse af problem: Depression

Behandling:

Jeg var meget spændt på, hvad det gik ud på, så jeg var lidt nervøs.

Birgit starter med at fortælle lidt om, hvad det gik ud på. Så tog vi emnet op; ” Hvorfor kan jeg ikke åbne mig op for Peter? ”.
Så begyndte hun at banke på de forskellige steder, hvor jeg så skulle sige tingene efter hende. Når vi så havde gjort det, så kom jeg på noget andet, som så gjorde mig ked af det.
Det gav sig til udtryk ved en knude i maven eller ved spændinger i nakken.
Der blev hele tiden kørt en skala fra 0-10, hvor jeg skulle sige, hvor meget det fyldte.
Jeg startede med 8 og kom til sidst ned på 4.
Jeg blev meget træt under terapien, og der dukkede ord og ting op, som jeg ikke har brugt tidligere, såsom stop.
Det var spændende, men også lidt mærkeligt. Jeg kom til at grine et par gange, især da vi sad og råbte ”stop” til hinanden meget højt.
Det er ikke lige det ord, jeg plejer at bruge, og så kom jeg til at se at vinduet stod åbent. Det er godt at Birgit ikke bor i en lejlighed, så ville naboerne nok tænke sit.
Jeg lærte, at jeg skulle sige stop. Det var min opgave til næste gang.
Plus jeg lærte, hvor meget jeg skulle banke mig.
Jeg skal især banke på siden af hånden flere gange om dagen og under mit kraveben.
Men der var også andre steder i hovedet og under armen.

Jeg er meget spændt på de næste gange.

Andet besøg hos Birgit

Vi snakkede først om, hvordan det var gået siden sidste besøg. Jeg fortalte, at jeg var begyndt at bruge ordet STOP. Men det er stadig svært for mig at bruge, men det skal nok komme. Jeg ”banker” mig ikke så meget, som jeg skal, men man skal lige vænne sig til det.

Den første sætning var noget som ” Hvordan påvirker Peters humør mig ”. Den fylder meget, så derfor ligger den på 9-10 stykker. Jeg er altid spændt på, hvilket humør han er i, når han kommer hjem. For den går ind og påvirker stemningen om aften.
Så vi gennemgik det, og skulle få mig til at forstå, at jeg ikke skal tage det til mig, da det er hans problem. Vi kom ned på omkring 4.

Derefter gik vi ind og kiggede på min træthed. Om det var en måde at få opmærksomhed på, og ikke skulle tage ansvar osv. Der blev jeg sur, da det blev sagt, for det mente jeg ikke. For jeg skal gøre tingene alligevel, selvom jeg er træt.
Jeg er så træt af den træthed, jeg vil bare gerne være frisk og fuld af energi. Så jeg skulle give slip på min træthed, som har været min ”ven” i land tid.
Hvis jeg selv må komme med et bud på min træthed, så er det alle de tanker, som hele tiden kører rundt i mit hoved. Alt skal vendes og drejes.
Jeg skal have styr på alt.
Men min konklusion efter to gange er:
Jeg går ind og bruger sætningerne som støtte, når nogle af de ting, som vi har været inde omkring, bliver til et problem. Som eks. Hvis Peter er sur, og jeg ikke har gjort noget forkert, så tænker jeg, på det vi har været igennem, og tænker; ” Hey, det er ikke mit problem, det er ham selv, der må blive god igen ”. Så det ikke trækker mig med ned, så jeg ikke tager det på mig, som min skyld.

Nå, glæder mig til næste gang.

Tredje besøg hos Birgit

Vi snakkede om hvordan det var gået sidst, og det var gået godt.
Jeg fortalte, at jeg sveder meget, især om natten. Jeg har også haft plet blødning, hvilket jeg ikke har haft før.
Det jeg bruger terapien meget til er, at jeg går ind og bruger sætningerne som vi har gået i gennem, hvis der er noget, som gør ondt i maven eller andet. De sætninger går så ind og støtter mig, eks. At jeg skal tro på mig selv.
Jeg bruger det også på en anden måde, når vi går sætningerne ignnem, så kommer jeg på nogle andre ord, end jeg ellers ville have brugt, og til at tænke på andre ting.
Her ved dette besøg snakkede vi om, at Peter ikke støtter mig, når jeg er syg. Der er kun sure miner. Mit tal lå på 7.
Så imens vi går sætningerne igennem, så tænker jeg: ” Hvorfor fanden gør han egentlig ikke det! Jeg støtter ham, når han er syg ”. Mit tal på skalaen ryger ned på 1.
Jeg synes, at det er meget godt til mig, og jeg kan bruge det til noget, og det er anderledes end de andre ting, som jeg har prøvet.

Jeg glæder mig igen.

Fjerde besøg hos Birgit

Jeg har lige fået et fuldtidsjob på ubestem tid. Jeg er meget nervøs for om jeg kan klare det, efter at have været væk fra arbejdsmarkedet i mange år. Det var ikke så meget arbejdet i sig selv, det er mere det, at jeg også skal kunne klare hus og børn. Jeg er bange for ikke at kunne slå til og nå det hele.
Inden vi gik i gang, var mit tal på 7. Men efter vi har gået det igennem, kommer jeg hurtigt ned på 1-2 stykker.
Man får jo en anden energi og indput, når man kommer ud. Jeg fandt også ud af, at det ikke gør noget, at det hele ikke er perfekt, at jeg må bede om hjælp, og at det ikke er mig, som skal klare det hele.

Femte besøg hos Birgit

Vi snakkede om hvordan det var gået siden sidst. Jeg banker mig og bruger sætninger, når noget dukker op.
I dag havde jeg en meget stor træthed i kroppen. Jeg skulle ned og have mine nye arbejdstider. Det glæder jeg mig til, men kroppen føles så tung og træt.
Inden vi gik i gang, lå mit tal på 9. Efter at vi har gået det igennem, kommer jeg hurtigt ned på 5, lidt eftet ned på 1. Det var dejligt at få noget energi igen.

Depression

Jeg har haft to depressioner, hvor jeg ikke kan overskue noget. Jeg er bare træt og ked af det. Det har sat mit ægteskab på en hård prøve, hvor vi flere gange har været ved at gå fra hinanden. Mit selvværd har fået et ordentligt knæk.
Første gang brugte jeg meget energi på at få folk til at forstå. Ja, selv prøve at forstå det. Det er noget mærkeligt noget, som er svært at forstå, for den som ikke har prøvet det.
Det man bliver mødt med er; ” Tag dig nu sammen ”. Men heldigvis er det blevet nemmere, for den som har en depression, da det er blevet mere udbredt.
Jeg har prøvet mange ting, for at komme af med mine problemer. Den som har hjulpet mig mest, er Birgit. Da hun fortalte mig om tankefelt terapi, var jeg straks klar til at prøve.

Først skulle vi finde ud af, hvor mine problemer giver sig udtryk i kroppen. (Smerter/følelser). Det er i min mave, hvor det føles som en klump og det smerter også i min nakke.
Da vi går ind i mit problem, om at jeg skal åbne mig op for min mand, så kommer der en knude. På skalaen ligger den på 8. Når vi går det igennem dukker der ord op, som jeg ikke har brugt før. Jeg slutter på skalaen 1-2 stykker. De ord skal jeg så bruge til næste gang.

Jeg har været til fem sessioner hos Birgit, hvor vi har taget flere af mine problemer op, eks. Jeg skal tro på mig selv, min træthed, sygdom, og at jeg ikke skal lade mig påvirke af andres humør. Jeg må godt spørge om hjælp, og jeg skal ikke klare alting selv.
Efter jeg er begyndt på TFT, er jeg begyndt at svede om natten, så min T-shirt skal skiftes. Jeg har haft pletblødning, hvilket jeg aldrig har haft før.

Efter jeg har været til TFT, er jeg begyndt at bruge det som støtte, men måske på en anderledes måde. Når der noget der giver mig knuden, altså noget der er ved at hive mig ned, så går jeg ind og bruger sætningerne som støtte.
F.eks. Hvis min mand er sur, og jeg ikke har gjort noget forkert, så tænker jeg, på det vi har været igennem, og tænker; ” Hey, det er ikke mit problem, lad ham selv blive god ”. Hvor før det også ville have ødelagt mit humør.

Jeg har været glad for det.
Det har virkelig været en ny form for behandling, som har hjulpet, og som vil give mig støtte til at komme videre i livet.
Det jeg stadig skal være bedre til, er at banke mig selv, for som talemåden siger; ” Rom blev ikke bygget på én dag ”.

Resultat:

N/A