Thomas Larsen

Type: Klient

Kategori: Depression

Kort beskrivelse: Depression

Beskrivelse af problem: Krise i forbindelse med job-rokade

Behandling:

Beskrivelse af problemet:
Det hele startede med, at på mit job fik vi en ny fælles leder i aug. 2006 da han hilste på mig, var der en stemme inden i mig der sagde, pas på Lene, ham kan du ikke lide.
Sidst i januar i år fik vi at vide, at der skulle flyttes 2 medarbejdere fra skolens Dus ordning i den gamle kommune, til et job i den ny storkommune, for at udligne normeringen, således at den passer nogenlunde til et ens niveau, i hele storkommunen.
I Maj mdr.. gik jeg ned med flaget, da jeg fik af vide at jeg var den ene af dem, der skulle forflyttes fra mit job som pædagog i Dus C.
Pr. 1. aug. 2007. var sygemeldt i en uge , græd hele tiden, havde ondt i brystet, kunne ikke sove om natten, om dagen sad jeg bare og stirrede ud i luften, kunne ikke tage mig sammen til at lave de daglige ting, såsom lave aftensmad til min familie eller smøre madpakke til dem osv. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det lige var mig som der skulle forflyttes. Jeg havde trods alt arbejdet der i 10 år. nogle af mine kollegaer havde kun arbejdet der i 6. mdr.
Jeg følte mig kasseret, dårlig til mit job.. osv.
Efter en uge startede jeg på job igen, men græd hver dag når jeg var på vej hjem. Kunne stadigvæk ikke sove igennem en hel nat. Fredag og søndag var de værste dage, for der var jeg ked af det, det meste af dagen. Bare en person, sagde noget, som kunne misforståes til noget negativt, blev det det. Jeg kunne ikke styre mine tårer / følelser. Jeg blev meget glemsom, kunne kun klare en ting af gangen, til tider kunne jeg ikke huske og gøre nogetsomhelst. Som ugerne gik, fik jeg det værre og værre. Jeg følte at jeg skulle slæbe mig på jobbet. …
Kollegaerne ringede til mig, eller besøgte mig. Selv kollegaerne fra de andre afdelinger, De var alle rystede over det der var sket. De fortalte mig at jeg var en dygtig pædagog. Men jeg kunne ikke rigtig tage det ind og tro på det.,
Venner og familie støttede mig meget, lyttede til mig, snakkede med mig, fik mig til at svømme , træne , gå ture osv. Mange sagde at jeg skulle søge hjælp og sygemelde mig.
Men det ville jeg ikke, syntes at det var en fallit erklæring, jeg skulle vise mine leder at jeg var sej og godt kunne klare skærene.
Juni var den værste, jeg græd hele tiden der hjemme. På job kunne jeg slet ikke styre mine førelser, pludselig begyndte jeg at græde, så jeg måtte gemme mig på toilettet. Jeg fik ikke lavet noget der hjemme, eller på job. sov 2- 3 timer om natten.
Snakkede med Thomas om han troede, at han kunne hjælpe mig.
Så om lørdagen fik jeg en frygtelig nedtur. Tænkte kun på at alt ville blive bedre hvis jeg ikke levede længer.. jeg havde så ondt inden i, så jeg hellere ville dø end leve som jeg gjorde..
I hele forløbet havde jeg prøvet at sige til mig selv, at jeg var god nok,,, havde en familie og venner, som elskede mig. At arbejdet ikke skulle få mig ned med nakken. Arbejde er ikke hele mit liv. Det der altid har været vigtigst for mig, er familien og vennerne. At der var mange andre, som havde det værre end mig.
Så der indså jeg så pludselig at jeg var nødt til at søge hjælp nu.
Thomas ringede til mig og sagde at han mente at han godt kunne hjælpe mig, vi aftalte 1.besøg.
Startede ved Thomas i juni og samtigt blev jeg sygemeldt.

BESKRIVELSE AF BEHANDLINGEN:
1. besøg. Jeg følte mig bange, usikker på om Thomas virkelig ville kunne hjælpe mig, hvordan det foregik, og hvad tankefeltterapi var for en ting. Jeg havde fået en kort forklaring, men kunne ikke huske det. Jeg følte mig velkommen, kom til at sidde godt, fik vand. Thomas startede med at fortælle baggrunden om tankefeltterapi, dens historie og hvordan en behandling foregik. At jeg bare skulle svare det første der faldt mig ind, når han spurgte om noget. Han gik i gang, det føltes komisk. Men jeg tog mig sammen, tænkte på at han ville hjælpe mig. jeg blev spurgt om jeg havde ondt nogen steder mens han behandlede mig, jeg skulle gentage de forskellige sætninger, som jeg havde fortalt Thomas. Jeg fortalte at jeg i meget lang tid havde haft krampe i mine muskler rundt om hjertet. Jeg skulle lukke øjnene, gå ind i mig selv, beskrive hvad jeg så, Første angst var på ti , lignede en sort søjle , virkede meget skræmmende, turde næsten ikke kigge på den, kunne næsten ikke få luft. Thomas sagde flere gange at han var med mig, lovede ikke at slippe min hånd. Efterhånden som behandlingen og snakken gik, ændrede figuren form lignede en sort tulipan, der ikke var sprunget ud. Da behandlingen for dag 1 sluttede, var tulipanen ved at afblomstre. Jeg kunne se ind i midten, se blomster kronen den var på 5. jeg lærte hvordan jeg skulle behandle mig selv derhjemme, så mange gange, som muligt. Fik et kort med, blev opmuntret til at ringe til ham, hvis jeg fik brug for det. Var helt høj efter behandlingen.
2.
Behandling. Thomas startede, hver gang med at høre om hvordan det er gået derhjemme siden sidste behandling og til nu. Vi fik efter noget tid tulipanen til at forsvinde som aske. Så dukkede der noget nyt op helt fra min barndom i 7. klasse. Der kunne jeg igen næsten ikke få vejret. Jeg lærte noget nyt som jeg prøvede, og skulle prøve der hjemme, med at få vreden ud i en pude. Mens jeg skulle for eksempel tænke på min leder og så prøve det. Jeg skulle også forsætte med sandwichsekvens og 9 punktbehandling. Var helt høj efter behandlingen.
3.
Behandling. Jeg var igen begyndt at kunne lave hverdags ting i mit hjem, men havde det svært med, at hvis jeg blev afbrudt, så var det svært lige og huske hvad jeg var ved eller skulle til at gøre.3. behandling, Blev jeg inviteret ind i et rum, hvor det ikke var farligt, at få min indre vrede ud, sige hvad jeg tænkte og følte over for min fælles leder. Senere under behandlingen dukkede der noget op om min afd.. leder. Det blev også behandlet. der dukkede et lille problem op med sommerferien.jeg skulle også fortælle, mens jeg fik behandling om hvad jeg er stolt af. Jeg skulle stadig arbejde videre der hjemme, med de samme ting. Thomas lærte mig en metode jeg skulle prøve, at bruge før jeg skulle sove, med vejr trækningen og trykken på hånden, mellem lillefingeren og ringfingeren, hvor finger spidserne hviler tæt ved kravebenet.. Kan ikke huske navnet. Jeg døjede stadig med at sove. Var meget træt bagefter. Forsætter med sandwichsekvens og 9 punktbehandling der hjemme.
4.
Behandling. Kan jeg huske at, fra sidste behandling var begyndt at kunne rumme flere ting i daglig dagen i mit hoved igen og fik lavet det. Var begyndt at få sovet mere. Problemet med sommerferien var blevet løst. Jeg blev inviteret ind i rummet, så jeg kunne få vreden ud om min afd.leder. Det hjalp meget. Snakkede meget om det hele. Om at jeg er god nok og er dygtig til mit job, om de beviser jeg har fået på at jeg er god nok og dygtig til mit job snakket om mit nye job, hvad jeg var bange for, imens jeg fik behandling.. fik behandling om min ferie. Kunne bagefter klare at køre forbi min arbejds plads uden at få det rigtig dårligt. Var helt høj efter behandling. forsætter med sandwichsekvens og 9 punktbehandling.

5.
Behandling. Startede som ved de andre med, at fortælle om hvordan det var gået siden sidst, mens Thomas gav mig behandling, det var gået rigtig godt, jeg havde kun haft en nedtur i en periode på 3. uger. Men lige nu havde jeg lidt ondt i brystet, det fik jeg i bilen på vej hen til Thomas. Han forsatte med at give mig behandling, mens han bad mig lukke øjnene gå ind i mig selv og se og beskriv hvad jeg kan se, jeg så en tåge / dis jeg var ikke bange for det. Kunne fint gå i gennem det. Mener den lå på 2 eller 3 . Det var angst, for mit nye job, at jeg ikke skulle være god nok, det blev behandlet, så kom det også frem, at jeg var bange for, at Thomas skulle sige at jeg skulle have flere behandlinger, Thomas sagde at det var meget normalt. Han fortalte at det ville være godt for mig at stille mig foran spejlet eks. hver morgen og aften og sige at jeg er god, dejlig er dygtig til mit job og stadig forsætte med at behandle mig selv. Hver gang jeg kommer til at tænke på det, eller får det skidt, bliver gal / sur kan jeg lige gå ud på toilettet og behandle mig selv, samtidig siger jeg det med ord osv. Da jeg kørte hjem var jeg så glad, som jeg ikke kunne huske, hvornår jeg sidst havde følt den glæde. Det boblede ligesom indvendigt i mig.
Jeg har været meget langt nede og er nu, næsten mig selv. Jeg ved godt at jeg kan få nogle down dage, men som Thomas siger det har vi alle. jeg er meget taknemlig over den forandring Thomas har hjulpet mig til. MANGE TUSIND TAK . Jeg vil og har allerede anbefalet andre, at gå til Tankefeltterapi.
Venlig hilsen L

Resultat:

N/A