Adam

Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Andet - dissociering

Beskrivelse af problem: "At blive væk" eller at "forsvinde".

Behandling:

På 3. Tft-kursusdag d. 29/9 2007, blev jeg behandlet af Adam, i forbindelse med en øvelse i Aktiv Lytning. Det var ellers ikke meningen at vi skulle lave en egentlig behandling kun træne spørgeteknik.
Et, for mig, ofte forekommende reaktionsmønster er "At blive væk" eller at "forsvinde". Jeg blev ret hurtigt væk da Adam spurgte ind til hvordan jeg havde det, og gled nærmest lige ind i noget, som bedst kan beskrives som en før-fødsel-tilstand. Det var meget ubehageligt, og jeg blev nærmest lammet i kroppen.
Jeg ville her ikke acceptere opgavens begrænsning til kun at spørge og insisterede på at blive behandlet med traumesekvensen.
Ubehaget startede på 8 SUD.
Adam bankede på mig, og spurgte ind til mine oplevelser. Det føltes som om jeg var et meget lille foster. Jeg oplevede at være truet af udslettelse, og hele temaet var at "De" ikke ville have mig. Det var muligt for mig at blive i situationen, og blive mere til stede undervejs.
SUD faldt til 5.
Efter flere omgange med traumesekvensen, hvor jeg følte en progression i foster-tiden til et senere stadie, nåede jeg til en erkendelse af, at min mor ikke ville slå mig ihjel, kun min far. Vi lavede nogle flere runder traume-sekvens og jeg endte på 0 SUD.
Jeg husker ikke forløbet helt i detaljer, men dette er hovedlinierne.
Efterfølgende er jeg belvet opmærksom på, at denne streng har flere "udløbere", som jeg har arbejdet med selv, men temaet med at min far ville have mig fjernet ved abort er ikke dukket op igen, når jeg har været inde omkring at forsvinde. Dette har nu varet i 3 uger. ?
7/10 2007
.

Resultat:

N/A