adam

Type: Klient

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: Stress

Beskrivelse af problem: Da jeg kom til Adam havde jeg en kraftig hovedpine. Jeg havde ondt i venstre side, fra kæben og op til panden. Jeg havde dagen forinden afsluttet et job, som længe havde generet mig. Jeg er gravid, og jeg ønsker derfor et mindre arbejdspres.

Behandling:

Adam startede med at arbejde med smerten i panden, da den var kraftigst.
Herefter lettede smerten meget hurtigt, og var nu en anelse stærkere i min
venstre underkæbe. Dette gik dog også forholdsvis hurtigt væk, da Adam
arbejdede videre.

Det blev nu ret tydeligt for mig, at denne smerte ikke blot var travlhed og
irritation over mit tidligere job. Men at dette var forbundet med min
velkendte "mur", som jeg stillede op som barn for at overleve. Muren består i
ikke at mærke den smerte jeg blev påført. I dag forekommer den ofte, når jeg
forsøger at gå ind i den føromtalte smerte for at arbejde med den. Det føles
som om jeg mister tråden, og det hele bliver difust. Jeg har dog flere gange
opnået at komme bag muren i psykoterapi, så det hele føltes meget velkendt.
Men det var nyt at opdage, at muren stadig er effektiv og at jeg bruger den
så meget stadig. Som f. eks. i denne situation med mit arbejde.

Vi arbejdede herfra videre med selve muren, og den flyttede sig nu længere og længere væk. Jeg synes det tog lidt tid, at turde give rigtig slip på den.
Til sidst lykkedes det.

Inden jeg kom havde jeg også bemærket at min hovedpine hang sammen med en mindre smerte ved solar pleksus. Faktisk fra solar pleksus og et lille stykke ned til venstre. Som om der sad to kulsorte skyer.
Da vi havde arbejde med muren, og jeg havde givet slip på den, om ikke andet for en stund. Kunne jeg tydeligt mærke hvad smerten i solar pleksus området omhandlede. Der sad den velkendte smerte fra barndommen, sorgen.

Vi arbejdede herfra med sorgen, og den var virkelig svær for mig at give slip
på! Jeg var bange for, hvad der så var hvis jeg gav slip. Bange for tomheden.
Vi arbejdede videre med angsten for at give slip på sorgen. Og efter lidt tid
lykkedes det faktisk at give slip. Jeg endte med at sidde og smile. Jeg følte
en meget tydelig forandring. Jeg oplevede at der hvor sorgen havde været kom der en blomstereng. Jeg kom næsten til at grine. Det var som om at
blomsterengen kom susende fra underlivet og fyldte hele pladsen hvor sorgen
havde været. Fra underlivet og helt op til solar pleksus som en bred motorvej.
Jeg har ikke mærket sorgen siden, det var herligt!

Resultat:

N/A