Bente Jacobsen

Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Jeg ønskede egentlig behandling for eksamensskræk, men sammen med Bente fandt jeg ud af, at mit største problem var sorgen over min mors kræftsygdom

Beskrivelse af problem: Sorg over mors kræftsygdom

Resultat:

Første behandling:
Jeg ønskede egentlig behandling for eksamensskræk. Jeg var især bange for den afsluttende engelskeksamen sommeren 2015. Jeg går i 2. g. I engelsktimerne tør jeg ikke sige noget, selv om jeg godt ved, hvad jeg skal sige. Min eksamensskræk og skræk for engelsk skyldes, at jeg til engelskeksamen i 9. klasse oplevede, at min lærer hakkede på mig, selv om hun vidste, at jeg var ekstra nervøs, fordi min mor samme dag skulle opereres for kræft i benet. Det vidste min lærer godt, og alligevel hakkede hun på mig.
Bente spurgte ind til min mors sygdom, og så begyndte jeg at græde. Det var hårdt at se min mor syg, og jeg var bange for operationen og hvad hun skulle igennem. Min mor er rask nu, men jeg var bange for, at hun skulle blive syg igen. Jeg var også bange for, at jeg selv skulle blive syg, for min mormor og morfar har også haft kræft.
Sammen med Bente fandt jeg ud af, at jeg havde størst ubehag på min angst for, at mor skulle blive syg igen.
Ubehaget mærkedes som en sort, stikkende spiral i maven, som stak ind i mig. Den fyldte hele maven, og den var stor. Den gjorde virkelig ondt. Ubehaget lå på 7. Efter nogen tid var det 4-5 og spiralen var blevet rød og mindre. Til sidst var den kun i venstre side. Men den gjorde stadig ondt.

Anden behandling
Jeg havde haft det bedre og det gik bedre med engelsk. Jeg turde nu sige noget i timerne.
Jeg havde samme spiral i hele maven. Den var sort og stikkende og gjorde ondt. Ubehaget var 4-5.
Min største angst og det, der gav mest ubehag, var tanken om, at min mor skulle dø. At jeg skulle leve uden min mor.
Jeg kunne mærke, at behandlingen påvirkede mig, men det gjorde stadig ondt og ubehaget var stadig 4-5.

Tredje behandling
Jeg havde haft det bedre og ikke tænkt så meget på mors død, som jeg plejede. Jeg følte mig lettet på en måde. Det var dejligt at få talt om tingene.
Men det gik ikke bedre med engelsk.
Vi startede med, at jeg skulle skrive en liste med alt det, jeg var bange for, både i forhold til engelsk og min mors sygdom. Jeg skrev i alt 10 punkter, hvoraf de 9 tydeligt hang sammen. Så skulle jeg sætte ubehag på de 10 punkter, og jeg havde størst ubehag ved angsten for min mors død. Ubehaget var en stikken i hjertet udefra, som om der sad ca. 10 nåle i hjertet. Ubehaget startede på 8 og var efter nogen tid på 6.
Vi fandt ud af, at ubehaget blev mindre, når jeg sagde alle de ting, jeg var bange for, højt, samtidig med at Bente bankede. De første gange, jeg sagde tingene, græd jeg, men til sidst kunne jeg sige dem uden at græde. På et tidspunkt blev jeg meget træt og gabte og helt tom i hovedet, men vi fortsatte, og så blev jeg frisk igen. Ubehaget faldt til 4-5, så 3 og til sidst var det helt i 0. Jeg var rolig, fredfyldt og let.