Inge Dahl Madsen
Type: Klient
Kategori: Andet
Beskrivelse af problem: Vrede
Resultat:
Jeg kom til Inge Dahl Madsen for at få hjælp, da jeg var meget vred på min eks kæreste der var gået fra mig og vores to små børn. En vrede jeg slet ikke kunne være i eller slippe, hvilket ikke var sundt for hverken mig eller børnene.
Jeg har fået 4 behandlinger i alt og undervejs blev jeg klar over at vreden bundede i min egen usikkerhed og angst for ikke at slå til. En usikkerhed der var skabt i min barndom.
Undervejs har vi arbejdet med at jeg skal elske mig selv, at jeg er bange for at få det godt, at jeg er bange for at skuffe mine forældre, og angsten for at få kritik.
Mit ubehag har ligget mellem 8 og 10 når vi er startet, men Inge har banket det helt i 0 hver gang og jeg er gået ud af døren træt men rolig.
Jeg har fået meget mere ud af TFT end jeg troede. Jeg var glad hvis jeg kom af med vreden, men oven i købet oplever jeg at hviler meget mere i mig selv end jeg nogen sinde har gjort før. Det har gjort en stor forskel i mit liv.