Rikke Lunau

Type: Klient

Kategori: Præstationsangst

Kort beskrivelse: Jeg er bange for at tale i en forsamling/blive rød i hovedet.

Resultat:

Jeg kommer hos Rikke og får zoneterapi, en dag fortæller hun mig om tankefeltterapi, og spørger om jeg ikke har noget ubehag hun kan få lov at prøve at behandle på.
Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om noget.
Senere taler vi om at jeg snart skal holde rund fødselsdag og Rikke spørger om jeg så skal holde tale. Det skal jeg ikke det er ikke nødvendigt. Sagen er, at jeg ikke kan få mig selv til at stå og være midtpunkt. Jeg ville aldrig rejse mig i en forsamling. Vi griner lidt af det og jeg tager imod Rikkes tilbud om at prøve tankefeltterapi.

Da jeg kommer til behandlingen fortæller Rikke hvordan man let banker på nogle punkter, siger nogle sætninger og laver nogle øjenrulninger, mens man fokuserer på det ubehag man har.

Vi taler om mit ubehag ved at tale i en forsamling og mit ubehag ligger på 8-9 stykker.

I starten sker der ikke rigtig noget.

Vi taler lidt om, hvorfor jeg ikke vil tale i en forsamling. Essensen er, at det vil jeg ikke fordi jeg bliver rød i hovedet og det er mega pinligt.

Vi laver en sætning som Rikke banker på, og jeg kan mærke mit ubehag falder måske til 5-6 stykker

Rikke behandler mig videre mens jeg fokuserer på ubehaget ved at blive rød i hovedet. Ubehaget falder for hver omgang vi banker.

Pludselig kommer jeg til at grine fordi jeg kommer i tanke om min kusine som jeg er stor beundre af, hun er dygtig, klog og smart – hun har altid været mit forbillede, MEN hun bliver let rød i hovedet dog tager hun sig ikke af det.

Mit ubehag er faldet mærkbart og jeg er egentlig klar til at afslutte behandlingen, men Rikke insisterer på, at vi skal behandle til ubehaget er helt væk. Så det gør vi, pludselig kan jeg mærke at jeg er ligeglad med, om jeg skulle blive rød i hovedet – mit ubehag er i 0.

Nu har jeg holdt min runde fødselsdag, og 2 gange rejste jeg mig op og bad om mine gæsters opmærksomhed stående mellem bordene, og det generede mig ikke.

Her flere uger efter er jeg stadig forundret over, at skrækken for at blive rød i hovedet ikke er kommet tilbage.

Tænk at det var så let, at slippe et problem som har fyldt så meget i mit liv.