Mette Stampe

Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Når kroppen ikke vil give slip. Når man er bange for at bliver svigtet. Og opdager, at giver man ikke slip, svigter man sig selv. Fik hjælp til at se dette, eller nærmere mærke - i en tankefeltterapisession.

Resultat:

Jeg mødte en mand, jeg ikke kunne finde ud af at sige nej til. Jeg forelskede mig vanvittigt og dybt, og alt i min krop skreg ’ja’ til ham. Jeg prøvede at fortrænge, at han skiftevist hviskede ’ja’ og derefter og altid ’nej’ til mig. Jeg var ligeglad med, at vi begge to var i faste forhold. Jeg var parat til at gå, men det var han ikke. Jeg blev nærmest flået levende, da han sagde, at det aldrig skulle være os to rigtigt. Jeg forsøgte at håndtere min sorg, imens jeg stadig var i mit parforhold. Jeg måtte opgive og pludselig stod jeg midt i to brud.

Jeg oplevede, at selvom han havde sagt, at han ikke ville vores relation, så hev han mig tilbage til den, hver gang jeg forsøgte at vriste mig fri af den. Jeg lod mig taknemmeligt rive tilbage. Jeg havde ikke lyst til at sige ’nej’. Men jeg var så træt og så ked af det og fyldt med en flydende og brændende smerte, så en aften finder jeg mig selv på en togbro. Jeg vil gerne hoppe, men har ikke helt modet til det.

Jeg er ikke helt forberedt på, hvad der skal ske, da Mette en eftermiddag tager min hånd og begynder at banke på den. Mens hun guider mig så stille gennem det hele. Smerten flytter sig først rundt i min krop og den størkner i min venstre albue, som en brun, spids og aflang tingest. Pludselig kunne jeg forholde mig til den. Det var svigt. Jeg blev revet tilbage til 2. klasse. På legepladsen. Hvor jeg stod helt alene, svigtet, bagtalt. Jeg tog ind til mig. Trøstede mig, og vi kom ud mere hele end før. Min albue blev hvid. Ubehaget forsvandt.

Jeg har set ham én gang siden. Jeg gjorde det for at sige farvel. Jeg tror ikke, han vidste, det var det, der skete. Jeg har sagt ’nej’ til at ses efterfølgende. Jeg har sagt ’nej’ til at kommunikere med ham. Jeg har sagt ’nej’ til at drømme om ham. Jeg har sagt ’nej’ til, at han skal være i mit liv som andet end en ''hvid spids i min albue.'' Og nej, den er der ikke længere, men det er hvad han symbolsk får lov at fylde. Jeg føler mig stærk nu, og det er godt.