Gry Römhild
Type: Klient
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: Præstationsangst
Resultat:
Jeg havde over længere tid tumlet med voldsom præstationsangst, som i flere tilfælde begrænsede mig i at turde det, som jeg gerne ville. Det kunne f.eks. være at stille mig op og sige noget i en forsamling – selv indenfor nærmeste familie var det et problem – eller at tage den uddannelse jeg brændte for.
Gry og jeg arbejdede os ind i følelsen på sætningen ’Selvom jeg er umulig’, og der dukkede en situation op, hvor jeg er meget lille, måske 2-3 år, hvor jeg står hjemme i vores stue, min mor er på arbejde og min far ligger og sover på sofaen, fuldstændig umulig at få liv i. Jeg følte mig helt alene og overladt til mig selv, og jeg var meget ulykkelig og skræmt over, at stå med ansvaret for ALT på mine skuldre, og ingen til at passe på mig. Jeg græd voldsomt. Gry smækkede en pude i favnen på mig og jeg oplevede det som, at der kom én (mig selv som voksen) jeg kunne læne mig ind til og græde hos. Gry blev ved med at banke på mig, jeg ved ikke hvor lang tid der gik. Pludselig var det som om jeg blev varm og helt blød og meget træt.
Siden har mit liv forandret sig. Jeg har engageret mig i ting, hvor jeg har skullet fremlægge kritik og komme med egne ideer i et forum med en gruppe veletablerede aktører, og hvor det indimellem er mig, der skal byde velkommen eller lave et oplæg. Jeg er også begyndt at arbejde med workshops, som jeg selv står for og leder.
Jeg har fået en helt ny ro indeni og en dyb vished om, at jeg er ok og at jeg godt kan klare det – det der satans liv ;-)