Anne Andersen

Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Dødsangst/panikangst

Resultat:

Jeg har gennem en længere periode oplevet pludselige angstanfald hvor jeg får dødsangst, bliver bange, får hjertebanken og i flere tilfælde har ringet og besøgt vagtlæge. Får samme symptomer som ved hjerteanfald med svimmelhed, hjertebanken, snurren omkring mund osv.
Er blevet undersøgt flere gange af læge og specialister og der findes ingen fysisk forklaring herpå.
Anfaldene kommer typisk når jeg sidder alene, ser TV og mine drenge er puttet. Det kan komme som lyn fra en klar himmel og jeg kan nærmest springe op og blive bange for at dø eller jeg kan mærke tilløbet og intet gøre for at stoppe det.
Typisk er det hjertets banken der gør mig bange.
SUD var 8 ved behandlingens start.

Beskrivelse af behandlingen:
Kunne mærke allerede inden vi startede og sad og snakkede at jeg blev påvirket, trist og grådlabil.
Behandlingen varede max en halv time og jeg kunne mærke at det psykisk var meget hårdt. Tårerne trillede ned af kinderne og jeg følte mig meget overvældet. Det var formentlig også følelsen af tryghed ved behandleren som gjorde at jeg nærmest gav følelserne frit spil. Kunne mærke at tristheden knugede omkring hjertet i form af en sorg. Sorg og tristhed over jeg ikke vil dø fra mine børn.
Efter behandlingen var jeg meget træt, meget påvirket og på nippet til at græde flere gange.
Samtidig var det dog også en form for lettelse som er lidt svært at beskrive.

Resultat af behandlingen:
SUD er på 0 ved slutningen af behandlingen og har faktisk været det siden.
Så er meget tilfreds og overrasket over behandlingens resultat.
Anfaldene fyldte efterhånden så meget i min hverdag at jeg også blev bange for og frygtede at de kom, hvorfor det også havde en negativ effekt på min dagligdag.