Vibe Damgaard L. Pedersen

Type: Klient

Kategori: Afhængighed

Kort beskrivelse: Jeg har gennem en periode haft ubehag/angst når jeg kører i bil, især på lange lige strækninger, ved høj hastighed og i mørke. SUD ligger mellem 5-9. SUD stiger betragteligt når jeg føler mig presset.

Resultat:

Vibe spurgte ind til situationerne omkring min angst for at køre i bil. Hun bankede først på ”Selvom jeg ikke kan ikke slippe væk …” etc... SUD startede på 5-6 og faldt til 3-4. Ubehaget flyttede sig ift. forskellige problemstillinger, som Vibe spurgte ind til.
På et tidspunkt ændrer Vibe taktik og jeg kommer i en erkendelsesproces af at jeg reagerer helt normalt på at jeg er presset, (- det jeg muligvis projicerer ud i min angst for at køre i bil). Vibe banker Sandwichs-sekvensen med sætningen ”jeg reagerer normalt på at jeg er presset....” SUD starter på 7-8, falder derefter til 2-3, Vibe laver GTL og til sidst kommer SUD i 0.
Vibe afslutter med at vende tilbage til en visuel situation, hvor jeg kører bil, og der en anden bilist der presser bagfra. Her anvender hun Traume-sekvensen. (SUD start på 6-7, kommer ned på 3-4). Jeg kan mærke jeg er mere rolig og lettet ved situationen nu, end da vi startede.

Vibe anvendte følgende sekvenser: Banke håndkant og Vende batterier, Fuld TFT/EFT – sekvens (Sandwich), Ni- punkts behandling, GTL og traume-sekvensen.

Resultat af behandlingen med SUD på 0.

Jeg havde det godt bagefter, - følte mig lidt ”lettere” – eller lettet for noget – det holder stadigvæk her 4 dage efter behandlingen. To dage efter behandlingen var jeg ude at køre og der var desværre ikke mindre angst, men det håber jeg vi kan arbejde videre med snarest … Noget er flyttet, - men ikke selve angsten i køresituationen endnu, men jeg har stor tiltro til at vi i kommende sessioner med Tankefeltterapi kan få forløst mit ubehag og komme til bunds i nogle gamle traumer.