Anders Thage Nordlund

Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Efter visualiseringsøvelsen formår han at fjerne den ubehagelige følelse jeg havde i maven. Jeg har en enorm let følelse i kroppen af livsglæde og kan ikke lade vær med at smile og smågrine af det hele. Anders spørger mig så hvad tal jeg er på nu? 0

Beskrivelse af problem: Dårligt selvværd

Resultat:

Jeg kommer til Anders med et udgangspunkt i at behandle dårligt selvværd.

Anders startede med at forklare mig omkring en skala som de bruger til, at måle hvordan jeg har det igennem sessionen.

Anders spørger ind til, hvad det værste er, og sammen finder vi frem til nogle sætninger, som der skal arbejdes på.

Anders banker derefter nogle gange på sætningerne, men fornemmer hurtigt, at jeg er meget nervøs efter vi har banket på sætningerne. Det kan være meget grænseoverskridende at skulle give sig helt hen, dels til et andet menneske, men også til det at mærke efter i sin egen krop. Sådan havde jeg det i starten og det udløste en voldsom nervøsitet hos mig.

Anders vælger derfor først at tage fat i nervøsiteten, da han vurderer, at den står i vejen for det videre arbejde og kan have sammenhæng med mit selvværd. Min SUD lå på 8 på det tidspunkt.

Anders spørger ind til, hvor jeg kan mærke følelsen og jeg kan mærke en kraftig snurren og spænding i maven, som var meget ubehagelig. Anders banker nogle omgange imens jeg har fokus på området i maven og han laver flere sætninger jeg skal sige.

Anders forklarede, at det så ud til at det var noget der lå dybt i mig fordi jeg havde så store fysiske reaktioner på det.

Efter forskellige øvelser formår han at få mig ned på et 4 tal, hvor han så efter beder mig om at slappe helt af. Han banker mig bildt på hånden og siger han vil bruge en øvelse til, at finde frem til det øjeblik, hvor jeg første gang har haft denne følelse i maven.

Anders beder mig fokusere på følelsen igen og gå tilbage i tiden, hvor min krop første gang havde mærket den følelsen i maven. Jeg var lidt uforstående, da jeg ikke kunne huske noget konkret, men jeg blev ved med at holde fokus.

Efter ganske kort tid var der en hukommelse, som virkede rigtig stærk. Det var en episode fra min barndom, hvor jeg står i børnehaven, og jeg følte et rigtig stort pres, fordi en voksen havde bedt mig om, at passe på de mindre børn. Det var virkelig mærkeligt. Følelsen i maven kom helt op på et 9 tal fortalte Anders mig nogle dagen efter. Det kunne jeg slet ikke huske. Jeg kunne huske hele episoden som om det lige var sket igår da jeg sad i situationen. Nu når jeg tænker tilbage på det i dag har jeg svært ved at huske noget omkring episoden overhovedet.

Anders lavede en visualiseringsøvelse med mig, han senere fortalte mig hed matrix re-imprinting. Det var nok noget af det vildeste jeg har prøvet længe. Tror ikke jeg har følt så stærk og en intens energi i min krop før. Jeg fik både kuldegysninger og en enorm varme i kroppen.

Efter visualiseringsøvelsen formår han at fjerne den ubehagelige følelse jeg havde i maven. Jeg har en enorm let følelse i kroppen af livsglæde og kan ikke lade vær med at smile og smågrine af det hele. Anders spørger mig så hvad tal jeg er på nu og jeg kan konstatere at det er et stort 0. Han spørger mig om jeg er rolig i tankerne, fredfyldt i hjertet og let i kroppen. “Ja tak! Jeg har aldrig haft det bedre”! svaret jeg. :)

Anders beder mig så om at sige nogle af de sætninger som vi havde arbejde på tidligere og mærke efter om der var kom noget ubehag i kroppen. Jeg kunne slet ikke mærke, at der skete noget - følte mig utrolig lettet, fyldt med selvværd og stolthed.

Jeg kan kun anbefalde Anders til alle der har tænkt sig at prøve TFT. Han er enorm behagelig og selvom jeg var meget skeptisk i starten og usikker fik han mig til at slappe af og stole på at jeg sagtens kunne gøre det. <3