Annie Liv Esko
Type: Klient
Kategori: Samlivsproblemer
Kort beskrivelse: Samlivsproblemer
Beskrivelse af problem: Har siden min skilsmisse for et par år siden, haft svært ved at få et fast kærlighedsforhold til at fungere, trods det i starten ser lyst og lovende ud.
Behandling:
Jeg har siden skilsmissen fra min mand haft svært ved at få et fast kærlighedsforhold til at fungere. Jeg har haft flere skuffelser med mænd . Trods det i starten har set lyst og lovende ud, samt længslen efter den eneste ene – ja, så afslutter jeg /eller kæresten hurtigt forholdet. Tanken om, at jeg aldrig vil kunne finde ud af, at blive i et forhold – og dermed udsigt til en singletilværelse resten af livet, er frustrerende og slet ikke det jeg ønsker mig.
Men, hvordan et kærlighedsforhold kan lykkes har jeg p.t svært ved at finde ud af.
Jeg har længe haft det dårligt med søvnløshed og problemer med min vægt, der svinger op og ned.
Desuden ikke haft energi og overskud til at motionere.
Annie som jeg går til akupunktur hos, har jeg flere gange involveret i mine kærlighedsforhold og vi blev ved sidste behandling enige om at hun gav mig TFT- terapi mhp. at løse op for mit problem.
Efter en kort snak om mine kærlighedsforhold, til eks. mand og tidligere kærester gik vi i gang.
På skalaen fra 0-10 - lå mit ubehag på 10 og jeg mærkede det sad og trykkede i mellemgulvet som en stor brusende hvid sodavand.
Jeg forestillede mig, at jeg aldrig ville evne at være i et varigt forhold. Ubehaget blev tydeligere og tydeligere og Annie stillede spørgsmål direkte henvendt til ubehaget. Jeg ved ikke hvordan det opstod, men pludselig mens Annie bankede på forskellige punkter – fik jeg følelsen af ikke at være god nok. Annie bad mig spille en film fra mit liv, hvor jeg selv havde hovedrollen.
Der dukkede flere forskellige personer og episoder op, der gennem tiden havde givet mig en følelse af ikke at være god nok – især var en onkel i min barndom ”god” til at fortælle mig at jeg ikke var god nok – og det var bedst, hvis jeg lignede min søster - jeg kunne aldrig gøre noget godt nok.
Min eks. mand har også tit givet mig følelsen af ikke at være god nok, fordi jeg ikke altid var som han synes jeg burde være.
Undervejs bankede Annie på forskellige punkter, var opmærksom på min vejrtrækning og stillede enkle spørgsmål til min beskrivelse af billederne i mit indre.
Sammen lavede vi en sætning ” selvom jeg ikke er god nok, elsker og værdsætter jeg mig ” som jeg gentog flere gange, mens hun masserede mig i nærheden af kravebenet og bankede forskellige punkter.
Til sidst var følelsen af ubehaget i mellemgulvet lettet og nede på 0-1, jeg kunne ikke genkalde min angst eller frygt for en tilværelse som single resten af livet.
Hun lavede nogle øjenbevægelser med mig.
Jeg var noget træt efter og følte trang til vand.
Efterfølgende har jeg været mere afslappet og i kontakt med mig selv på en ny måde.
Jeg har sovet bedre og fået mere energi og er begyndt at motionere igen.
Jeg har følte mere glæde og lyst til kærlighedslivet. Har genoptaget forbindelse med en tidligere kæreste.
Resultat:
N/A