Birgitte Hjort

Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: Angst – mobning/chikane på arbejdspladsen

Behandling:

Jeg er en kvinde på 36 år, som kontaktede Birgitte Hjort, fordi jeg var begyndt at have en masse angst i forhold til ledelsen på min arbejds-plads. Hun kendte særdeles godt til følgerne af mobning og chikane og mente, tankefeltterapien kunne hjælpe mig. Min angst fyldte 10, hvis ikke mere, på en skala fra 1-10. Jeg sad med lukkede øjne og Birgitte bankede mig med en let finger forskellige steder i ansigtet, på brystkassen, under armen og på hånden og stillede mig en række spørgsmål. Jeg fortalte hende alle detaljer i den chikane, jeg blev udsat for. Lidt efter lidt fortog angsten sig. Det var som om den gik i opløsning eller ikke havde greb om mig længere. Som om den forlod mit sind. Den faldt i nogle spring fra 10 ned til 1. Efter behandlingen viste Birgitte mig, hvordan jeg kunne banke mig selv derhjemme eller på arbejdet, hvis jeg fik brug for det. - En uge senere opstod der nogle voldsomme konflikter på mit arbejde, og havde jeg ikke kunnet banke mig selv, ville jeg have bukket fuldstændig under psykisk i den periode. Blandt andet fik jeg nogle timer før et ubehageligt møde et voldsomt angstanfald, som normalt ville have virket fuldstændig lammende på mig. Nu bankede jeg mig og kom i stedet ind i en tilstand af "oven-på-hed", hvor angsten ikke fandtes. Jeg klarede mødet med stor
ro, sagde kort tid efter mit job op og fik med det samme (som sendt fra himlen!) et andet og langt bedre arbejde, hvor tingene bliver tacklet helt anderledes fornuftigt. Jeg oplever, at tankefeltterapien har hevet mig op på et højere energi-niveau. Jeg vil helt sikkert bruge bankningen frem-over, for den er blevet et uundværligt redskab for mig. Tak for din hjælp, Birgitte - samt hjælp til selvhjælp. - Se så at få banket nogle flere! *S*

Resultat:

N/A