Birthe Frederiksen

Type: Klient

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: Stress

Beskrivelse af problem: Manglende glæde

Behandling:

Efter at jeg, i en længere periode havde været udsat for en meget stresset arbejdssituation, oplevede jeg en tiltagende følelse af ikke at kunne ’mærke mig selv og glædes’! Jeg var trist, havde intet overskud, hyppigt hovedpine samt en følelsen af, at mit hoved var ved at sprænges af en konstant tankestrøm.

Birthe har tidligere hjulpet mig, når der var brug for et skub i den rigtige retning!
I modsætning til tidligere skulle vi denne gang prøve ’Tankefelt terapi’, som hun netop havde været på kursus i! Det var med nogen skepsis, at jeg gik i gang med dette projekt. Kunne lidt banken forskellige steder på kroppen og i ansigtet virkeligt ændre noget?

Vi startede med en generel snak omkring de aspekter, som jeg forbandt med de ovenfor nævnte gener. Da vi havde sporet os ind på dette, begyndte Birthe selve behandlingen. Jeg skulle, i forbindelse med forskellige udsagn, vurdere ubehaget på en skala fra 0-10, samt i visse tilfælde beskrive placeringen af ubehaget, samt form og farve.

En af de ting som jeg, både under dette stressforløb, men også generelt i livet, har tillagt (uforholdsmæssig) stor betydning, er at bevare kontrollen udadtil – andre skal ikke se, hvis jeg har det dårligt eller er ked af det. I forbindelse med de første par behandlinger blev jeg virkelig ked af det, og oplevede, at det ikke var muligt for mig at holde følelserne tilbage. Men i stedet for efterfølgende, at have følelsen af at have mistet kontrollen, oplevede jeg en ro, som jeg ikke havde haft længe.

De behandlinger, som jeg har fået, har hjulpet mig til at se lysere på fremtiden. Jeg har fået et klarere billede af, hvad der stresser mig, hvordan jeg reagerer, og ikke mindst hvordan jeg fremover kan håndtere dette mere hensigtsmæssigt. Birthe har også lært mig, hvordan jeg kan behandle mig selv i hverdagen, og det har jeg haft stor glæde af, når de gamle reaktionsmønstre viser sig.

Resultat:

N/A