Cathrine Bülow

Type: Klient

Kategori: Stress

Kort beskrivelse: grådlabil, tankemylder og søvnproblemer

Resultat:

Cathrine spurgte hvad jeg gerne ville behandles for og det var helt klart stress, da jeg i marts 2015 blev sygemeldt med samme og var sygemeldt i 13 mdr med efterfølgende fyring fra hjemmeplejen – udekørende gruppe. De sidste 2,5 år var jeg stedfortræder for leder. Verdens bedste job – hvis det er muligt at gøre det ordentligt.,
Symptomer for mit vedkommende var, at jeg blev meget grådlabil, tankemylder, søvnproblemer m.m.
Jeg er efterhånden kommet nogenlunde ovenpå og er startet i job igen som vikar indenfor mit fag – sosu ass. på regionshospital.
Dog kan jeg hurtigt mærke, hvis jeg presses i fht, om jeg gør mit arbejde godt nok, eller hvis jeg har for mange deadlines – både på job og privat.
Cathrine spørger ind til, om der er nogle situationer tidligere i mit liv, der har virket traumatiserende. Her fortæller jeg om da jeg som 16 årig får foretaget en abort. I forbindelse med dette havde jeg en situation med min mor, hvor jeg spørger om jeg må tage til bal, hvor svaret var: ”Ja men er du sikker på, du har noget tøj, du kan være i?" og det var ikke omsorgsfuldt!
Under indlæggelsen der varede 3 dage ringede jeg et par gange til mine forældre og spurgte, om de ikke kom og besøgte mig. Dette blev afvist med nogle bortforklaringer.
Så jeg blev sat og hentet ved hospitalet og efterfølgende er der ALDRIG blevet talt om det.
Cathrine begynder på behandlingen, men under denne kommer jeg i tanke om en anden episode, der ligger endnu tidligere – da jeg var 3 år.
Her har jeg formentlig ikke gjort, som jeg er blevet bedt om og sikkert bedt om det flere gange. Til sidst truer min mor med, at så rejser hun hjemmefra. Dette tror jeg bestemt ikke på – indtil min mor tager sin pæne frakke og hat på, finder sin cykel frem og kører ud af gårdspladsen. Jeg kan huske, jeg går i panik og står på trappestenen og skriger. Jeg er MEGET bange, for det er jo min skyld, mor rejser nu.
Min følelse da jeg fortæller er angst og kaos. SUD 10.
I løbet af sessionen foreslår Cathrine at Mette 16 år tager tilbage til Mette 3 år – det synes jeg er meget underligt, men forsøger at efterkomme dette. Mette 16 banker Mette 3 på samme måde som Cathrine banker Mette nutid. Efterhånden bliver der mere ro i mig, SUD 4 og nu spørger Cathrine, om der er nogen jeg vil invitere ind. Ikke umiddelbart, men så kommer jeg til at tænke på min første hest, der blev brugt som min helt egen grædeskulder, når det var nødvendigt.
Da jeg får hende ind, græder jeg. Det er en vildsom oplevelse, men også forløsende. SUD 0.
Efter sessionen har jeg efterfølgende ikke haft samme følelse af panik og kaos, når jeg tænker tilbage. Nu ser jeg mere Mette 16, Mette 3 og min hest ved trappestenen og billedet af min mor, der står og er klar til at køre, er ligesom diset.
Jeg har efterfølgende fået en fornemmelse af mere ro inden i og har også oplevet meget ro på job. Så sent som d.d. sad jeg fast vagt hos en psykotisk kvinde og havde meget ro med dette. Og fik dette bekræftet af det faste personale.
Jeg har også været mere glad indvendig – så skønt!
Cathrine ville gerne give mig chancen for at få vendt situationen, fra da jeg var 16 år.
Men kort inde i sessionen følte jeg ikke behov for dette – jeg har fundet fred med det. Skønt!!
Med stor kærlig tak til Cathrine for nogle fantastiske timer! To sessioner af 1½ times varighed.