christine la Cour

Type: Klient

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Fobier

Beskrivelse af problem: Jeg lider af hospitalsfobi

Behandling:

Klienthistorie

Behandler
Christine la Cour

Problem
Hospitalsfobi

Behandlingen

Efter knæoperation for ½ år siden er en ”hospitals fobi” fra indlæggelse som 1- årig kommet op igen. En operation i nyere tid var angstfyldt og overvældende, jeg måtte lægges i fuld narkose i stedet for lokal bedøvelse.
Ved en behandling hos en tankefeltterapeut oplever jeg følgende:
Jeg mærker følelsen af ensomhed/angst, forladthed der føles mest i solar plexus og hjerteregionen. Halsen snører sig sammen og vejrtrækningsbesvær/stakåndethed . Spændinger som rød advarsel bliver til hvid tomhed/uendelighed. Flytter sig til vissengrøn energi i hjerte og siver op i hoved skallen/baghjernen.
Lænd/underliv føles som en stor blå isblok på et goldt månelandskab. Bryst/overarme forbindes til en tung jernplade for brystet. Følelsen flytter sig til vrede – en lang istap føles i halsen fra ganen og ned. Et såret rovdyr. Rovdyrets hæse brøl ”smelter” istap i halsen. Istap bliver til flod/vandfald.
Der spørges til ubehag på en skala fra 0 – 10 ved tanken om hospital og operation. Jeg føler intet ubehag.0 på SUD skalaen. hospital føles varmt.
Få min efter endt behandling opstår en pludselig en stærk lændespænding. Tankefeltterapeuten banker igen.
Den føles som en tyk plade af glas/is – blåtonet. Følelsen af voldsom irritation. Et meget voldsomt ubehag! Går op i halsen via armhuler – yderligt pres. Nakken føles spændt. Energien ændres og flyder nu mere i hals/nakke. Baghovedet bliver mere frit. Jeg siger nogle bekræftelser. Spændingerne og irritationen forsvinder.
Behandlingen afsluttes og jeg føler intet ubehag når jeg tænker på min hospitalsoplevelse.

Anden konsultation med tankefeltterapeuten.
Christine la Cour

Problem
Hospitalsfobi

Behandlingen

Der er gået lidt over halvanden uge siden jeg havde min første session med tankefeltterapi.
Jeg har ikke siden haft det dårligt ved at tænke på hospitalet. Jeg føler jeg har haft det godt.
TFT spørger ind til den sidste konkrete oplevelse igen.
Der er en tydelig situation som pludselig kommer til mig fra mit sidste besøg på hospitalet, hvor jeg sidder på en bænk og jeg bliver helt overvældet af en ensomheds følelse. Hele uvisheden omkring hvordan min situation var, da jeg sad på bænken kan jeg igen mærke i kroppen. Jeg føler en meget stærk spænding i solar plexus, en uro. Jeg kommer ind i følelsen og bliver først meget ked af det, og den følelse flytter sig lidt efter til at blive til en meget stor irritation. Spændingen fortsætter op igennem min hals og jeg føler der bliver lukket af for min vejrtrækning, jeg har svært ved at trække vejret.
Spændingerne opløses og til sidst sidder der kun et lille bitte ”korn” lige midt i solar plexus. Det irriterer meget og der kommer det særeste billede op med en lille grøn tegneserie figur. Den er det lille korn. Meget komisk figur som jeg kommer til at grine meget af. Den vil ikke være derinde, og jeg vil ikke have den. Det er som om vi skal tilgive hiinanden. Den vil ud. Vi tilgiver hinanden. Jeg lukker den ud og irritationen er væk. Tilbage er en lille bitte fordybning – den bliver fyldt ud af en meget fin perle. En særlig perle. Jeg får en ”dronninge” fornemmelse. Jeg ved at jeg får ordentlig behandling for jeg er en dronning. Det er en meget mærkelig oplevelse, jeg ved ikke hvor den kommer fra, men det er min følelse. Jeg har det rigtig godt med den nye følelse. Det giver en ro. Jeg mærker ikke mere den uro jeg har følt inden i.
Jeg har ikke mere dårligt med at tænke på oplevelsen på hospitalsbænken.

Vh M

Tredje behandling med TFT.
Med TFT på Hospitalet.

I dag skulle jeg til samtale på Bispebjerg Hospital. Jeg skal aftale tid til operation. Have tjekket mit knæ, have taget røntgen – tale med narkoselæge. Jeg havde aftalt med tankefeltterapeuten at vi skulle mødes på hospitalet. Hvis jeg nu skulle få det dårligt.
Jeg kom først og jeg havde det fint. TFT kommer. Jeg fornemmer at jeg nok får det anderledes når jeg kommer op på 1 sal. Op på den sal hvor alle minderne er fra. Vi kører derop. Lidt efter får jeg en lidt underlig følelse som presser ved solar plexus. Tankefelt terapeuten banker et øjeblik og spændingen og følelsen er væk.
TFT tager hjem og jeg bliver alene på hospitalet.
Jeg går til de forskellige ting jeg skal, det tog 1½ time længere en planlagt. Jeg havde det fint og intet ubehag.

Vh. M

Resultat:

N/A