Elisabeth Christiansen, Frederiksborgvej 130, 4000 Roskilde

Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Andet - vrede og lavt selvværd

Beskrivelse af problem: Jeg lærte at sætte grænser og "fylde mig selv ud" igen

Behandling:

Årsag

I min tidligste barndom lærte jeg, at det var med livet som indsats at blive vred og give udtryk for det.

I mit arbejdsliv havde jeg gennem de sidste 4 år været med i en omlægningsproces, som jeg ikke kunne få til at fungere. Jeg var efterhånden i tvivl om, hvorvidt det jeg følte og oplevede var rigtigt, eller om det var de andre, som vidste bedre og havde ret. Jeg var stresset og havde været sygemeldt i længere perioder. Jeg følte det, som om jeg var i en influenza-agtig tilstand hele tiden.

Jeg følte ikke, at mine børn og min partner gennem 4 år respekterede mig, som jeg havde fortjent det. Jeg vågnede tidligt om morgenen, badet i sved, og angst for hvordan jeg dog skulle klare mig alene.

Jeg var i fagforeningen for at finde ud af, hvordan jeg skulle komme ud af arbejdet, på bedst mulig måde. Her blev jeg rådet til at gå til psykolog.

Jeg var parat til at blive arbejdsløs og droppe min partner - det kunne kun blive bedre. Men ved et "tilfælde" fik jeg kendskab til TFT og besluttede at prøve. Jeg meldte mig til et forløb hos Elisabeth Christiansen.

Behandling

Ved første session var jeg rolig og meget afklaret, talende og meget åben for behandling. Jeg var som udgangspunkt ikke i kontakt med mine følelser, og jeg vil bedømme mine SUD til 2. Ved selve banke-behandlingen skete der virkelig noget. Tanke og følelse var stadig ikke koordineret. Jeg græd og græd, men kunne stadig ikke beskrive mine SUD.Derimod følte jeg, at mit hoved var ved at sprænges, jeg kunne ikke få luft og jeg havde en enorm tung pukkel på ryggen.

Efter lidt mere bankeri kunne jeg sætte tal på, og det måtte mindst være 11. Senere kunne jeg give udtryk for for min vrede over, at mine grænser blev overskredet af børn og partner.

Efter behandlingen var mine SUD på 0, og jeg følte mig ubeskrivelig lettet og udmattet. Jeg følte mig også målrettet og besluttet på at gøre noget konkret for at ændre på mine livsvilkår.

Da jeg kom igen 4 dage senere, havde jeg det meget bedre. Havde fået taget hul på de fleste problemstillinger. Jeg var sluppet helt af med mine influenza-symptomer og havde en god følelse af "at fylde mig selv ud". Elisabeth "bankede" mig en omgang på parforholdsproblemerne, så jeg var parat til en konfrontation dagen efter. Mine SUD den dag var ca.2. Jeg følte at jeg var kommet meget videre og havde fået mit liv tilbage.

Konklusion

Da jeg kom tilbage 3 dage senere, havde jeg det godt med mit arbejde, havde fået løst problemer i parforholdet og med børnene, så der var ikke mere at behandle for ligenu. Jeg havde en klar følelse af, at jeg havde "skiftet spor".

Efterfølgende har jeg oplevet at blive vred og give udtryk for det på en rolig måde på rette tid og sted. Det har jeg aldrig prøvet før.

I dag er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg kan og er værd, og jeg er fast besluttet på, at sådan skal det være fremover. Skulle jeg komme ud for større udfordringer end jeg kan rumme, ved jeg, hvor der er hjælp at hente.
Tak til Elisabeth for god behandling.

Resultat:

N/A