Gitteelina Lindeskov

Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Dødsangst - Angst for at flyve, køre bil, køre tog osv. Bange for at min familie dør eller jeg selv dør.

Resultat:

Gitteelina hjalp mig meget med min dødsangst.

Vi talte om hvordan denne dødsangst kunne være knyttet til to forskellige episoder i mit liv, og vi arbejdede med at forstærke de følelser der var i disse situationer. Den ene situation var et dødsfald hos en nær kammerat, og jeg havde ikke fået arbejdet ordentlig med de ar denne situation gav mig.

Gitteelina hjalp mig med at forstærke disse følelser så jeg kunne tage hånd om dem, og jeg følte en stor lettelse ved egentlig at være i kontakt med disse følelser igen. Igennem samtale fandt vi et par andre situationer, som min angst har været forankret i, og også disse arbejdede vi os igennem ved hjælp af TFT.

Det havde en meget forløsende virkning, og jeg fik redskaber til at bekæmpe angsten, når den opstod.

Terapien har hjulpet mig, især i situationer, hvor angsten har bredt sig til fremmede områder af mit liv, og jeg føler nu jeg i langt højere grad kan kontrollere den.

Terapien har hjulpet mig til at forstå kroppens og psykens mekanismer bedre, og jeg har fået en bedre forståelse af både begrebet angst og af selve terapiens virkning.

Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Gitteelina.