Gitteelina Lindeskov

Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Min datter på 8 år var meget bange for hunde, så meget at det var svært for os at besøge venner og familie, der havde hunde. Blot hunden gik på den anden side af fortovet var det et problem. Jeg fortalte Gitteelina om problemet og vi gik i gang med TFT/EFT

Resultat:

Gitteelina behandlede først mig (sept 2015) for min irritation og frustration over, at min datter altid hang på mig, når vi var ude. Min SUD/ubehag var først på 8 og det strammede i brystet og især i kæben. Den faldt hurtigt til 5-3-1-0 og ubehaget forsvandt. Jeg var også ked og havde dårlig samvittighed, over jeg blev gal på hende over hendes klæben til mig. Gitteelina bankede en sekvens fra SUD 10 – 5 – 2 – 1 - 0. Jeg var meget træt efter sessionen, men så nu helt klart.

Jeg var med til første session af min datter d. 11/9-2015. Hendes SUD var på 10. Min datter sagde ikke så meget, men efter en times tid var hun nede på 7. Kan mærke på min datter, at hun er meget træt efter første session.

Vi kommer hos Gitteelina over de næste par mdr, hvor hun arbejder professionelt og intenst med min datter, som stille og roligt kommer ned på en 4. Under 4. session 31/10-2015 kommer jeg ind i slutningen, og ser pludselig min datter kaste bold og lege med Gitteelinas hund. Min datter er kommet i 0, noget jeg aldrig havde troet ville ske, men det gjorde det takket være Gitteelinas store indsats.

Gitteelina observerer, at jeg stadig har for vane at beskytte min datter, så jeg får en sidste hurtig behandling, hvor vi banker på, at jeg tillader, at min datter selv kan.

min datter kommer en sidste gang hos Gitteelina 12/12-2015 og er stadig i nul. 1000 tak.

Gitteelina får de bedste anbefalinger fra mig.