Grethe Bie Jensen
Type: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Traumer
Beskrivelse af problem: Eftervirkning af skilsmisse
Behandling:
Da jeg for ca. 9 år siden blev skilt, havde jeg behov for en periode med ro uden en partner.
Efter et par år syntes jeg, det kunne være rart med en mand i mit liv, men jeg blev mere og mere opmærksom på, at jeg faktisk ikke var i stand til dette.
Både i forbindelse med mit arbejde og i min fritid var jeg næsten kun sammen med kvinder, så jeg havde ikke rigtig lagt mærke til mænd.
Da jeg så blev lidt mere åben og opmærksom og begyndte at se mig om efter mænd, måtte jeg konstatere, at jeg havde udviklet stor angst og usikkerhed ved kontakt med mænd. Mødte jeg en, jeg havde lyst til at tale lidt mere med, følte jeg pludselig en voldsom angst. Jeg begyndte at ryste, kunne ikke tænke klart, blev mundlam og følte mig dum og forkert.
Hvis en mand viste interesse for mig, brød jeg hurtigt øjenkontakten, vendte ryggen til og forsvandt nærmest i panik.
Dette mønster var meget generende, dels fordi, det var i modstrid med den person, jeg ellers synes, jeg er, og dels fordi, jeg jo gerne ville kontakten.
I flere år har jeg beskæftiget mig med personlig og spirituel udvikling, men kunne ikke rigtig få has
på dette problem trods afprøvning af mange forskellige teknikker.
TFT havde jeg stiftet bekendtskab med i teorien, og jeg, syntes, det lød som en interessant metode.
Da Grethe så efterlyste prøvekaniner i forbindelse med sin uddannelse til TFT-terapeut, skyndte jeg mig at takke ja.
I første session fremlagde jeg ovennævnte problematik. Under denne session var det som om, dette problem veg til side for andre følelser, der kom op. Det var som om, vi fik fat i problematikker, der havde forbindelse med det førstnævnte problem.
Efterhånden som Grethe fik banket mig igennem, kunne jeg mærke, at der løsnede sig spændinger rundt omkring i kroppen og min vejrtrækning blev dybere og mere afslappet.
I perioderne mellem denne og de følgende sessioner bankede jeg mig selv efter Grethe`s anvisninger.
Der kom mere ro i kroppen, ligesom jeg havde lettere ved at fokusere i dagligdagen. I al almindelighed er jeg blevet mere åben og afslappet.
Da Grethe efter 3 sessioner spurgte, om jeg var kommet videre med den første problematik, følte jeg ikke, at dette var tilfældet. Til gengæld var jeg sikker på, at det ville løse sig, efterhånden som de andre ting, vi arbejdede med blev løst.
Resultat:
For en uges tid siden var jeg til en kursusdag, hvor jeg sad ved siden af en mand, som jeg også spiste frokost sammen med. Jeg havde ikke rigtig lagt mærke til, at det var uvant, før jeg pludselig tænkte: ”hold da op, jeg har helt glemt at være bange eller føle mig forkert”. Jeg følte mig helt afslappet og godt tilpas.
Så jeg er selvfølgelig glad og taknemmelig for den hjælp, som Grethe og TFT har givet mig.
Jeg har været meget glad for at gå hos Grethe. Det mærkes tydeligt, at Grethe har stor erfaring med at arbejde terapeutisk med andre mennesker. Hun har en stor indsigt i menneskers tanke- og følelses-liv og megen respekt for dette. Grethe arbejder meget professionelt og jeg kan kun ønske Jer, der vælger Grethe som terapeut en rigtig god fornøjelse. I vil være i gode hænder.
Resultat:
N/A