Hanne Dalskov Svendsen

Type: Klient

Kategori: Afhængighed

Kort beskrivelse: Jeg er meget opmærksom på (afhængig af) at rydde op der hvor jeg befinder mig. Står der tomme flasker på bordet må de væk, og ligger der et hår på gulvet tager jeg det op og putter det i min lomme. SUD = 6

Resultat:

Jeg bliver spurgt til mit ubehag. Jeg ser en sammenhæng med min perfektionisme især i forhold til mit job. Jeg vil ikke lave fejl i relation til min jobfunktion (jeg administrerer løn). Mit ubehag sidder i maven og har form som ”farveløs klump”. Vi finder frem til at anvende sætningen ”Selvom jeg laver fejl elsker og accepterer jeg mig selv 100 % ”. Terapeuten starter med at banke på håndkanten og massere det ømme punkt to gange samtidig med vi siger den fulde sætning. Hun fortsætter med den fulde sekvens, hvor vi siger essensen af sætningen ”jeg laver fejl”.
Da hun derefter spørger ind til mit ubehag sidder det ikke længere i mit mave men er en hjertebanken som går op i min hals. SUD: 1.
Hun udfører den fulde sekvens først en gang uden 9-punktsbehandlingen og derefter den fulde sekvens med 9-punktsbehandlingen. Her siger vi sætningen ”Selv om mit hjerte banker hårdt elsker og accepterer jeg mig selv 100 % ”.
Terapeuten slutter af med at udføre gulv-til-loft sekvens to gange.
Resultat: SUD: 0
Terapeuten banker på mirakelpunktet i nogle minutter.