Hans J. Hermansen
Type: Klient
Kategori: Læse/skriveproblemer
Kort beskrivelse: Læse/skriveproblemer
Beskrivelse af problem: Ordblindhed
Behandling:
Ordblindhed.
Jeg er 38 år gammel og har slet ikke kunnet læse, selv om jeg har fået al den hjælp, det var muligt at få, mens jeg gik i folkeskolen. Alting var forgæves, for selv om jeg kender bogstaverne og kan skrive, var det ikke selve problemet. Mit problem var, at bogstaverne flød ud kort tid efter, at jeg var begyndt at læse eller rettere sagt stave mig igennem en tekst. Jeg har helt enkelt ikke været i stand til at læse mere end nogen få ord, inden det hele flød ud, og jeg har været nødt til at få hjælp af kone eller børn for at kende indholdet af breve og lignende.
Da jeg var 37 år gammel, kom jeg i forbindelse med Hans J., som spurgte, om jeg var interesseret i at prøve TFT for ordblindhed, og det var jeg selvfølgelig. Jeg skal tilføje, at dette skete i forbindelse med udvidelse af kørekort, hvor jeg første aften afslørede, at jeg var ordblind og ikke i stand til at læse selv. Til gengæld har jeg udviklet en hukommelse, som har hjulpet mig meget.
Hans J. spurgte, om jeg havde hørt om TFT, og det havde jeg ikke.Han bad mig prøve at læse nogen linier, og det gik, som det plejede: Efter et par ord gik det hele bogstaveligt i sort, og jeg så hverken bogstaver eller ord. Han gik så i gang med at banke ganske let forskellige steder, hvorefter han behandlede mig for psykologisk reversering. Jeg kunne godt mærke, at der skete et eller andet: Det var som gik der en fin elektrisk strøm ud i venstre arm og langs venstre side på halsen op i hovedet, mens han bankede og masserede.
Efter 15 minutter bad han mig prøve at læse igen, og det næste øjeblik var jeg næsten målløs: Da jeg havde læst et par linier, stod bogstaverne der stadig, og de forblev stående. Jeg blev helt rørt, for jeg havde aldrig før oplevet noget lignende.
I dag læser jeg selv min post, og jeg sidder på nettet og chatter med andre uden dog at være blandt de hurtigste læsere. Men jeg er gået i gang med opgaver, som var utænkelige inden behandlingen. Nu sidder jeg bl. a. og følger med, mens børnene gør lektier og er også i stand til at hjælpe enkelte gange. Det er næsten som at have vundet i lotteriet eller at have fået en ny chance i livet.
Resultat:
N/A