Heidi Bartholin Lauritsen

Type: Klient

Kategori: Andet

Beskrivelse af problem: Opgivelse/udsættelse af fuldførelsen af uddannelsesforløb

Resultat:

Jeg ønskede at arbejde med at jeg flere gange er påbegyndt uddannelse med stor energi, men har undervejs udsat eller opgivet pga. en uoverkommelighedsfølelse. Somme tider fordi jeg syntes noget andet var vigtigere på tidspunktet, hvilket jeg så senere syntes var en fejlvurdering fra min side. Jeg kan se, at der har været et mønster i opgivelsen af ”drømme”

Det viste sig at der var mest ubehag ved udsættelsen af stud.ex. på aftenkursus. Ved at tænke på det tidspunkt, hvor jeg besluttede at stoppe et år før den endelige eksamen og dermed var henne på skolen og aflevere min bøger, følte jeg det største ubehag på 8. Ubehaget var i solar plexus og jeg følte tristhed. Jeg oplevede situationen som om jeg så den udefra.

Ved at blive tappet med TFT blev ubehaget gradvis mindre og mindre. Til sidst kunne jeg komme ind i min egen krop mens jeg genoplevede situationen. Der blev tappet indtil jeg kom på SUD 0 mht. Uro i solar plexus og tristhed, og jeg sad med en følelse af at nok kunne jeg have ønsket mig at jeg havde gennemført studiet på det tidspunkt, men det var ikke afgørende, og jeg kunne tænke på, at jeg jo fuldførte på et senere tidspunkt. Jeg fik dermed ro i tankerne, fred i hjertet og lethed i kroppen ved at tænke tilbage på den situation – og det samme gjaldt når jeg tænkte på de andre afbrydelser af uddannelsesforløb jeg har fortaget.