Heidi de Neergaard

Type: Klient

Kategori: Smerter

Kort beskrivelse: Smerter

Beskrivelse af problem: Skyldes smerter panikangst?

Behandling:

Jeg kommer til Heidi da jeg har et problem med mavesmerter. Jeg har desuden problemer med flere gange at skulle på toilettet rundt i byen. Jeg mener smerterne skyldes panikangst. Min Sud lå på 5, da jeg kom. Heidi spørger indtil hvad der fylder mest: Smerten eller angsten? Jeg svarer: ”Smerten i maven” og Heidi beder mig om at beskrive følelsen og hvilken form maven har. Jeg beskriver det for hende og jeg skal nu fokusere på maven imens Heidi ”banker løs”. Heidi beder mig nu om at gentage disse bekræftelser: ”Selvom jeg har mavesmerter elsker og accepterer jeg mig selv”

Derefter falder mit Sud til 2.

For at gå dybere ind i problemet, arbejder vi nu med min panikangst, som jeg mener hænger sammen med mine mavesmerter. Heidi beder mig endnu engang om at gentage nogle bekræftelser f.eks. ”Selvom jeg har panikangst, elsker og accepterer jeg mig selv” og ”Selvom jeg har svært ved at slippe kontrollen, elsker jeg og accepterer mig selv”

Heidi beder mig nu om at fortælle om nogle situationer, hvor jeg har haft panikangst og hvad det værste var ved at ha` angsten. Hun spørger flere gange indtil, hvordan jeg har det i kroppen.

Heidi fornemmer åbenbart at jeg ikke rigtigt tror på ”det her” og hun spørger mig direkte. Da jeg må gi´ hende ret, beslutter vi at ”banke på” at ”TFT er en omgang humbuk”

Dernæst viser Heidi mig Kravebensvejrtrækning og dette gir mig en bedre kontakt med min krop og mine mavesmerter forsvinder. Dvs. at min Sud nu ligger på 0.

Som afslutning beder Heidi at kikke fra gulv til loft og ud til siderne.

Resultat:

N/A