Inge Halmø

Type: Klient

Kategori: Eksamensangst

Kort beskrivelse: Eksamensangst / præstationsangst ved at stå foran en gruppe

Resultat:

Jeg er 40 år og i gang med socialrådgiveruddannelsen. Jeg har hele mit liv haft eksamensangst, og bare det vi taler om det, får jeg koldsved og ryster. Jeg har aldrig holdt en tale. Jeg er bange for at de opdager, at det hele bare er skuespil, at jeg ikke ved hvad jeg laver.
Selv om jeg er udadvendt og har positiv energi, bliver jeg fuldstændig handlingslammet, når jeg skal til eksamen eller præstere foran en gruppe.
Senest dumpede jeg til en eksamen i et fag, som jeg kan li, og læreren der desuden er min yndlings lærer, kunne slet ikke nå ind til mig. Min hjerne stod helt af, og jeg blev helt tom og kan ikke tænke en eneste tanke. Det er meget ubehageligt og angstprovokerende.
Jeg mødte Inge på min uddannelse, hvor hun er ekstern underviser. Inge tilbød mig TFT mod at jeg ville være en af hendes øve case til hendes eksamen. Det har jeg aldrig fortrudt.
Jeg fik kun 1 behandling hvor vi bankede fra SUD 10 og i 0. Efter vi havde banket på alt det jeg synes der er ubehageligt ved at gå til eksamen, endte vi meget overraskende ved min modstand mod at være en ”drama Queen”. Er der noget jeg ikke er, så er det en dram Queen! Ubehaget ved det var på SUD 10. Vi sluttede med at jeg skulle sige, selv om jeg er en drama Queen, så elsker og acceptere jeg mig selv. Det var græseoverskridende, men vi endte også her i 0 og jeg kunne grine af mig selv, selvfølgelig er jeg også en drama Queen.
Jeg fik hjemmeøvelser hvor jeg skulle fortsætte med at banke på ubehaget og ”vende batterier”.
Efter behandlingen synes jeg stadig det er ubehageligt at gå til eksamen, men jeg mister ikke overblikket, jeg har senest fået 10 i min mundtlige eksamen og uden problemer holdt oplæg for klassen.
Efterfølgende har jeg klaret/udsat mig selv for noget jeg aldrig kunne drømme om at gøre før jeg havde været hos Inge.
Jeg har – frivilligt – holdt oplæg foran en stor flok nystartet socialrådgivere. Det gjorde jeg uden at svede og blive klam i håndfladerne, havde ikke sommerfugle i maven, var ikke helt rød i hovedet, kom til at sige noget vrøvl på et tidspunkt, men rettede det uden at gå helt i stå og holdt mit oplæg færdigt. Det har jeg ALDRIG gjort før. Normalt ville jeg jo ikke kunne sove om natten op til, tænke over hvilket tøj jeg skulle have på for at skjule min sved osv.
Jeg var tværtimod helt rolig omkring det og havde ikke en eneste negativ tanke op til oplægget. SÅ fedt at opleve. At jeg rent faktisk godt kan.

Kroppen husker og den husker bedre med TFT.
Efter en meget heftig telefonsamtale med min far slog det mig pludselig, hvorfor jeg dunkede mig selv i hovedet med negative tanker hver gang jeg skulle ”performe.”
Telefonsamtalen med min far handlede om jeg er ved at starte et lille firma op sammen med to andre. Det fortalte jeg glad og stolt til min far, som i stedet for at blive nysgerrig på det, sagde at det var jo ikke noget jeg havde styr på, ikke havde evnerne og ikke noget jeg havde sat mig ordentlig ind i. Jeg blev stiktosset over at blive nedgjort sådan og i den grad krydsforhørt omkring mine evner i opstart af firma.
Efter samtalen kunne jeg høre mig selv og mine negative tanker omkring hver gang jeg skal performe. Det var noget jeg havde fået ind siden jeg var barn. Hver gang jeg skulle noget fik jeg den der negative tale om alt det jeg ikke kunne af min far – og får det jo så stadigvæk. Så det er et mønster jeg langsomt er ved at bryde med, men det tager tid.
Lige pt er jeg i praktik og skal levere nogle ting, som der derefter bliver vurderet og endevendt. Hver gang jeg bliver bedt om at aflevere noget kommer der lige de der negative tanker om jeg jo alligevel ikke kan, men nu er jeg blevet obs på dem og bruger det i stedet konstruktivt. (prøver i hvert fald?)

Så alt i alt er jeg godt på vej og er simpelthen så lettet og glad for jeg har fået fokus på det og ikke mindst turde at fokusere på det.