Jette Gjerløv

Type: Klient

Kategori: Andet

Beskrivelse af problem: Kvalme og selvværd

Resultat:

Jeg får TFT af Jette ifm. At jeg er blevet fyret fra mit job. Jeg er samtidig gravid og har kvalme, det er ligesom kvalmen og alle følelserne ifm. Fyringen er kædet noget sammen. Jette spørger ind til alle følelserne,og hvilken en der fylder mest for mig. Jeg har følelsen af at være blevet " tromlet over" og den føles værst. Jette spørger yderlig ind og vi havner i følelsen sårbarhed. Den bankes der på. Sud starter på 8-9. Efter en runde og Jette yderlig har spurgt ind, dukker der en følelse op af ikke at du til noget. Sud er på 5-6. Der bankes igen og spørges yderligere ind og der dukker en overbevisning op som lyder " jeg har ikke lov til at være her" SUD 3-4. Den bankes der på og Jette laver desuden en Matrix Reimprinting, hvor jeg bliver ført tilbagetog en situation, hvor den overbevisning fylder. Det er tilbage, da jeg er 6-7 år og bliver irettesat af min mor, fordi hun synes jeg er for larmende. Jeg synes selv, at jeg bare giver udtryk for al den glæde jeg har inden i, og falder bogstaveligt talt sammen da min mor råber " fald ned". Jeg bliver guidet til at banke " lille mig" og til at få hjælp af hvem, jeg nu synes, vil kunne hjælpe mig. Her er det Jomfru Maria og min mors højere selv.Jomfru Maria kommer med lys og kærlighed og " lille mig" føler det og fyldes af den kærlighed. Min mors højere selv hjælper " lille mig" til at forstå at mor bare er gal lige i det øjeblik, men at hun selvfølgelig elsker mig. Det slutter med en masse lys i vores hjerter og hoveder og det billed bliver den nye historie,hvor jeg føler mig fuldt elsket og accepteret. SUD slutter i O og jeg er helt rolig, fredfyldt, let og lysende.