Louise Rej-Kirkebjerg
Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst for nedladende behandling af søster til familiefødselsdag (SUD 9)
Resultat:
Jeg har i mange år haft et anstrengende forhold til min storesøster, som hér indenfor de sidste måneder er blevet værre – blandt andet fordi jeg selv er blevet mere sårbar i forbindelse med en belastningsreaktion.
Jeg er før blevet behandlet af Louise, og er derfor tryg ved hende. Det er fredag, og jeg har det rigtig slemt, da jeg skal til fødselsdag hos min far om lørdagen, hvor min søster også er. Sidst jeg var sammen med min familie for nogle måneder siden nedgjorde min søster mig så forfærdeligt meget – grinede hånligt af mig og gjorde mig dum i de andres selskab. Den episode tog så hårdt på mig, at jeg slet ikke kunne rumme, at skulle møde hende igen af frygt for at bryde helt sammen. Mit ubehag var på en klar 10’er ved tanken om at skulle være sammen med hende.
Louise spørger ind til sidste episode med min søster, og spørger ind til, om jeg har oplevet andre lignende situationer, hvilket jeg har! Vi går tilbage til den første episode (som dog ikke var med min søster). Louise banker på forskellige punkter på mit ansigt, overkrop og hænder imens jeg skal sige nogle sætninger. Efterfølgende går vi tilbage til sidste episode med min søster, og jeg mærker ikke noget ubehag ved det.
Vi taler lidt om min egen adfærd i disse situationer, og Louise gør mig opmærksom på nogle uhensigtsmæssige handlemåder, jeg gør mig, og giver mig redskaber til, hvordan jeg ellers kan tackle lignende situationer.
Efter behandlingen føler jeg mig klar til at ”face” min søster, og har fået en fornyet energi.
Resultat:
Til fødselsdagen (dagen efter behandlingen) satte min søster mig selvfølgelig i en meget ubehagelig og nedgørende situation. Jeg var helt rolig og følelsesmæssig stærk, og gav hende modstand på en sober måde, der resulterede i, at jeg kunne nyde samværet med min familie uden at have angst, frygt eller spændinger over min søsters væremåde overfor mig!
Her 10 dage efter behandlingen, fylder min søster slet ikke i mine tanker. Det er meget befriende at være fri for denne konstante frygt hver gang en familiesammenkomst nærmer sig.
Tankefeltterapi har en overbevisende effekt, og jeg går nu meget og overvejer at tage uddannelsen, da jeg er sikker på, at jeg vil kunne bruge det i mit arbejde som socialpædagog.