Mie Thomsen
Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: lavt selvværd og usikkerhed
Resultat:
Jeg er kommet til Mie fordi jeg ofte føler mig usikker, det er som om jeg har to sider. Den stærke og selvstændige og den lille usikre pige.
Det er anden behandling og vi har fundet frem til sætningen: ”Jeg har ikke ret til at få det jeg gerne vil have”. Mie banker på mig og der opstår en sitren, en nervøs adrenalin i hele kroppen.
Jeg får flere billeder fra barndommen og Mie holder fast i det billede hvor min mor er vred på mig. Jeg føler mig skamfuld over min mors vrede. Det er 9 på SUD skalaen. Det er i maven. Mie fortæller senere at hun laver det hun kalder en Matrix. Farven i maven er lila/grå. Det er den lyse gule farve der kan heale. Mie spørger om jeg kan bruge nogle hjælpere, og det er sjovt nok min hest som kommer til mig. Bagefter kommer min far. Mie beder mig om at tage et billede af situationen med hjælperne og mig. Det dårlige minde er nu blevet erstattet med et billede der ånder af fred. Det er meget mærkeligt det hele, men det føles rigtigt at bringe dette billede ind i min krop og ud i mine celler. Jeg føler mig lysende, fredfyldt og let. Min SUD er på 0. Og jeg er meget træt, men lettet.