NEGIN HEDEGAARD
Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - ?
Beskrivelse af problem: Irriteret og flov over at jeg blev så ked af at miste nogen ting.
Behandling:
Jeg har det problem at jeg bliver utrolig urolig over at miste nogen ting, hvilket irriterede mig enormt.
Før behandlingen følte jeg mig altid enorm flov og blev sur på mig selv over at blive så urolig. Jeg skældte ud på mig selv, at det var da latterligt at blive så ked af at miste en ting, når der var andre i verden som faktisk var i nød.
I dag kan jeg bedre rumme det at jeg bliver ærgerlig over at miste noget, hvilket gør at jeg er hurtigere om at slippe den negative følelse. Der er kommet en anden bevidsthed omkring problemet nu og større rum at have det i.
Behandlingens forløb:
I starten af behandlingen blev jeg banket for det at blive så urolig ved at miste noget. Da jeg rigtig stillede ind på problemet gik det op for mig at jeg faktisk skammede mig over at ting havde betydning for mig og jeg følte mig grisk og smålig.
Negin bankede sandwichsekvensen med bekræftelsen: at selvom jeg er grisk og smålig og går op i småting, elsker jeg og accepterer jeg mig selv”.
Jeg så pludselig mig selv, da jeg var lille pige, jeg havde mistet noget legetøj og var enormt ked af det. Jeg kunne høre min mor skælde ud, at det jo var døde ting. Den lillepige blev så flov så flov. Negin bankede traumesekvensen mens jeg fortalte.
Det var utrolig forløsende at have denne oplevelse, for jeg havde aldrig tænkt over at det var min mors skrappe stemme jeg havde ført videre i mit eget hoved, når jeg blev ked af at miste noget, hvilket selvfølgelig gjorde mig endnu mere ked af det.
Da Negin igen tjekkede mit ubehag ved at miste en ting, havde jeg ingen ubehag, men en følelse af at jeg kunne rumme den lille pige/ mig selv, selv om jeg skulle blive ked af at miste.
Til slut fik jeg den positive bekræftelse med hjem, at: ”Det er i orden at blive ked af at miste, det er helt naturligt og jeg elsker og accepterer mig selv.
Resultat:
N/A