Niels Gyldenkærne

Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Andet - Ubehag

Beskrivelse af problem: Ubehag ved at være sammen med et andet menneske

Behandling:

TFT Behandling

Jeg kom til Niels for at få hjælp med et problem, som havde været der i de sidste 5 år.

Problemet var ikke et, der hæmmede mig hver dag. Jeg har en datter, der nu går i 5. klasse, og det var en af hendes klassekammeraters mor, jeg ikke havde det godt med.

Problemet var ikke, at vi var oppe at skændes eller fløj i flæsket på hinanden, det var, når vi skulle til forældremøder, så blev jeg fyldt med negative forventninger/tanker og blev altid mindet om ”den mor”.
Jeg syntes alt, der kom ud af hendes mund var bare for meget, vi havde intet til fælles, hun var gammeldags, en rigtig bonderøv, som ikke kunne se tingene fra andre sider end sit eget indelukkede bonde liv. Når vi så hinanden i et supermarked, virkede hun altid sur og hilste aldrig.
Jeg følte, at når jeg endelig sagde noget til møderne, så var hun altid af modsat mening.

Da jeg så hørte om den behandling, man kan få, kaldet Tanke Felt Terapi, og at det ikke drejede sig om andet end at blive banket let på, så tænkte jeg… hvorfor ikke give det en chance? Der var simpelthen nødt til at ske et eller andet, for jeg var altid anspændt af negativitet op til møderne, og nu, hvor jeg er kommet i forældrerådet, hvor ”moren” også er med, er det mere vigtigt at kunne klare at være i rum sammen med hende for at kunne koncentrere sig om det, møderne går ud på.

Midt i januar havde jeg så en aftale med Niels om at gøre et forsøg, og jeg mødte op med en optimisme og håb, det kom sig nok af at Niels var meget optimistisk.

Selve behandlingen begyndte med at jeg klargjorde, hvad mit problem var for Niels.
Så blev jeg bedt om at lukke mine øjne og se personen for mig og holde ved det negative.
Det var overhovedet ikke et problem for mig, at se personen for mig og jeg blev hurtigt fyldt med negativitet.
Jeg blev så banket let på hånden, i ansigtet og i siden. Imens snakkede Niels stille og roligt til mig, og på et tidspunkt spurgte han, om jeg kunne se personen stadig?
Jeg kunne meget tydeligt mærke en hurtig ændring! Personen blev mindre og mindre og det blev sværere og sværere at holde fast i det negative.
Da der var gået ca. ½ time var personen bare en lille prik, og nu fyldte hun ikke noget i mig længer, det var en dejlig følelse af lettelse.

I slutningen af januar blev jeg spurgt af en lærer fra min datters klasse, om jeg ville påtage mig at ringe rundt og aftale en dato med de andre forældre i forældrerådet til et møde?
Jeg tror, at det var noget af testen på, om behandlingen havde virket.
Jeg ventede naturligvis med at ringe til ”moren” til sidst, for jeg var ikke helt sikker på, hvordan hun havde det med mig, og så skulle jeg jo i forsvar.
Da jeg så endelig fik hende ringet op, blev jeg helt overrasket. Jeg blev talt til med en venlig stemme, og hun var den af forældrene, jeg snakkede længst med, og hun grinede endda. Hun gav mig nogle gode råd, da det var hendes andet år i forældrerådet og mit det første. Jeg var helt rundt på gulvet efter telefonsamtalen og måtte endelig fortælle Morten min mand om samtalen, jeg var lidt ”høj” af den!!

Mit første møde med personen var så i februar til forældrerådsmødet. Jeg var meget spændt på mødet og havde en helt anden indstilling til det, end jeg plejer at have, var slet ikke anspændt overhovedet og ingen negative tanker.

Vi sad hjemme hos en af de andre forældre, og der ved bordet sad vi så skråt over for hinanden.
Jeg følte, at hun kiggede på mig hele tiden, og når jeg kiggede på hende, så fik jeg et smil.
Jeg havde det som om, hun kunne mærke, at jeg var anderledes, eller at hun selv havde prøvet at få TFT.
Det var virkelig en positiv oplevelse.

Mit tredje møde med personen var en uge senere til forældremøde.
Der blev vi delt op i grupper, for at vi skulle ud og diskutere konflikt ”ironisk ikke?”
Jeg kom i gruppe med personen, og vi sad ved siden af hinanden. Det var som om, hver gang hun sagde noget, så kiggede hun på mig, og for første gang følte jeg også, hun lyttede til mig. Jeg kan huske jeg også tænkte, det ikke bare er ”bonde snak” hun kommer af med, der er virkelig noget fornuftigt i noget af det, hun siger.
Jeg syntes det gik så godt, at jeg ville ønske, vi havde haft noget mere tid til at diskutere i gruppen.
Bagefter havde jeg en underlig fornemmelse, for hvad var det lige der skete, hvorfor var hun pludselig blevet så rart et menneske at være sammen med?
Da Morten og jeg kørte fra mødet, spurgte jeg ham, synes du ikke personen er blevet meget bedre at være sammen med?
Næh, jeg synes hun var som hun plejer at være, men jeg tror at det er dig, der ikke er den samme med de negative holdninger over for hende!

Jeanette Gyldenkærne

Resultat:

N/A