Rhina Charlotte Breinholdt
Type: Klient
Kategori: Samlivsproblemer
Kort beskrivelse: "Svært ved at sige fra overfor mænd".
Resultat:
Jeg har i kærlighedsforhold til mænd følt mig utilstrækkelig og har svært ved at sige fra i frygt for at miste. Hvilket har gjort at jeg har sagt ja til ting/situationer som jeg ikke havde mig selv med i. I andre relationer generelt og i mit arbejdsliv, har jeg ikke svært ved at sige fra og være konsekvent. Men i kærlighedsrelationer ofrer jeg mig selv. Rhina bad mig om at tænke tilbage på det første traume/ubehagelige oplevelse som jeg husker. Hurtigt huskede jeg tilbage på en episode hvor jeg var 8 -10 år. min far var alkoholiker og min mor flygtede hjemmefra, så jeg var ofte overladt til en barnepige eller min far. Episoden udspillede sig i vores køkken og min far og morfar var til stede, min mor var ude af huset.Jeg skulle lave mad til dem begge og min far blev gal og rasende over at maden ikke smagte af noget. Han råbte at det var uspiseligt imens jeg stod med ryggen til og græd. Min morfar prøvede at glatte situationen ud. Jeg havde den følelse af at jeg gjorde mit bedste, men at det ikke var godt nok.
Imens jeg fortalte om mine følelser og ubehag, bankede Rhina forskellige steder på min krop og hun lyttede intenst til hvad jeg fortalte. Hun skrev også noter. Rhina spurgte hvor meget traumet fyldte fra 1 - 10. til at starte med var det 8 men efter seancen var det 0. Jeg skulle gentage nogle sætninger efter Rhina og hun spurgte undervejs ind til hvor jeg var mellem 0 til 10. Hele seancen husker jeg ikke så godt, men det var meget intenst som om der kun var Rhina og jeg i hele verden. Til sidst følte jeg mig godt tilpas, afslappet og afklaret med nogle ting. Efterfølgende fik jeg sagt fra overfor en fyr som ikke var god for mig. indtil da havde jeg tænkt på ham 22 timer i døgnet og kunne ikke få ham ud af mit hoved. Pludselig fyldte han ikke ret meget i mine tanker og følelser. Normalt er jeg ikke så meget til alternative løsninger/behandlinger, men jeg nå i denne sammenhæng anerkende at dette har virket og har en positiv effekt på mig!