Rikke Lunau

Type: Klient

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Jeg er bange for at blive stukket og se andre blive stukket med nåle

Resultat:

Rikke fortæller mig, at hun læser til tankefeltterapeut og da vi kender hinanden godt tilbyder hun at forsøge, at fjerne mit ubehag ved nåle og at blive stukket.

Første behandling:

Rikke fortæller hvordan man banker på meridianbanerne og laver nogle øjenøvelser som angiveligt trigger hjernen.

Mit ubehag ved nåle ligger på SUD 9.

Vi taler om mit fysisk følte ubehag som ligger i maven.
Rikke kører en bankesekvens igennem på min angst for nåle og mit ubehag falder lidt, meget lidt.

Vi taler lidt om hvad ved ubehaget der er værst, og det viser sig, at mit ubehag er størst når jeg ser mig selv eller andre blive stukket.

Mit ubehag stammer fra, at vi i en tidlige folkeskoleklasse så en film om narkomaner med knækkede kanyler i lysken mv. den sidder i mig.

Rikke ændre sætningen til ”Selv om jeg ikke kan lide at se mig selv eller andre blive stukket, så elsker og accepterer jeg mig selv 100%”. Rikke banker mens hun sætter både mig og min familie ind i sætningen, som dem der bliver stukket, og jeg forsøger at fokuserer på ubehaget i maven.

Pludselig kommer der en oplevelse væltende ind og jeg bliver ked af det. I folkeskolen har jeg været oppe og slås og er blevet stukket i armen med en blyant, jeg kommer på hospitalet og skal have stivkrampe, men jeg vil ikke stikkes og episoden ender med, at 2 sygeplejersker holder mig mens en tredje stikker mig.

Rikke banker på den ubehagelige episode og efterhånden er mit ubehag ned på SUD 5.

Rikke henter en akupunkturnål som vi kigger på – jeg syntes den er meget lang, den er jeg ikke vild med – vi banker videre.

Jeg kan mærke mit ubehag falder igen og jeg bliver mere nysgerrig på nålen. Rikke tilbyder at stikke den i sig selv og mit ubehag stiger igen til ca. SUD 6.

Under det meste af behandlingen gaber jeg hele tiden og føler mig meget træt – Rikke siger, at det er et godt tegn, og at det er fordi kroppen giver slip.

Vi bliver enige om at stoppe behandlingen for i dag, men den skal gøres færdig, da jeg gerne vil være bloddonor, og er træt af, at være bange for nåle og stik.

Jeg har fået lektier for, og skal behandle mig selv.

Anden behandling 14 dage efter.

Vi taler først om hvordan det er gået siden sidst. Jeg må konstaterer, at mit ubehag ved nåle er blevet mindre, faktisk har jeg selv gravet en splint ud af min egen finger og set på min samlever gjorde det samme på sin søn uden større ubehag.

Mit ubehag ligger på SUD 6.

Rikke går i gang med at behandle og SUD’en falder til 4.

Vi ændrer lidt i sætningen om nåle og stikkeri hen ad vejen. Mine oplevelser fra skolen er jeg helt okay med, det den aktuelle frygt der stadig trigger mig.

Vi banker videre, igen bliver jeg meget træt og gaber som en gal gennem behandlingen.

Min SUD falder til 2.

Da vi ikke har mere tid bliver vi enige om at mødes en 3. gang for at fjerne ubehaget helt. Ved sidste behandling præsenterede Rikke mig for en akupunkturnål sidst på seancen, og det fik min SUD til at stige inden jeg gik, så vi blev enige om at stoppe på en succes.

Tredje behandling en uge efter.

Når jeg tænker på at blive stukket eller at se andre blive stukket, er jeg meget mere rolig i min krop og i mit hoved.

Vi starter hvor vi slap på en SUD 2 og banker en sekvens.

Jeg føler mig godt tilpas og beder Rikke hente nålen. Mit ubehag er ikke helt væk. Stiger nok til 4 igen.
Så banker vi igen og pludselig kan jeg mærke at mit ubehag er væk. Jeg tror det er løgn.
Helt væk!
Rikke stikker akupunkturnålen i sin arm.
Bagefter stikker hun en i min arm – jeg kan faktisk ikke mærke det……. Men jeg kan se på det uden at føle ubehag.