Rikke Vinterberg

Type: Klient

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Tandlægeskræk

Resultat:

Jeg har været bange for tandlæger helt siden jeg var barn, og i lange perioder har jeg som voksen ikke gået til tandlæge overhovedet. Jeg har fået god hjælp hos min nuværende tandlæge, men har det altid dårligt, når jeg skal afsted.
Sidst jeg skulle afsted, var jeg tilfældigt sammen med Rikke lige inden jeg skulle afsted, og hun tilbød mig ”at banke” på min angst, fordi hun godt kunne se og høre, at det var helt galt.
Jeg fortalte bare om alt det jeg var bange for og Rikke fik mig til at beskrive, hvordan jeg havde det imens og så bankede hun på forskellige steder på mig. Jeg havde det virkelig dårligt først og det blev også lidt værre, men lige pludselig var det som om det lettede og jeg var faktisk ikke nervøs overhovedet mere.
Hun viste mig nogle få punkter jeg kunne banke på mens jeg var inde hos tandlægen, hvis jeg fik det ubehageligt igen, og det gjorde jeg så. Og for første gang kunne jeg faktisk ligge i stolen uden at ryste og svede og være helt spændt i kroppen!