Sannie Terese Burén

Type: Klient

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Fobier

Beskrivelse af problem: Nåleskrækken banket væk

Behandling:

Umiddelbart kan det være svært at forholde sig til en behandlingsform, hvor tankens kraft, lette bank på særlige felter og nogle små praktiske øvelser skulle gøre en forskel, så angst, fobi, stress, traume eller depression kureres. Behandlingen kaldes Tanke Felt Terapi (TFT).

Det måtte komme an på en prøve. Sannie Terese Burén, Æblegaarden ved Hørve, er uddannet psykoterapeut, åndedrætsterapeut og Tanke Felt terapeut. Tilbudet om en prøvetime blev accepteret. Mon nåleskrækken kan forsvinde med behandlingen? Et hyggeligt værelse på Æblegaaden er indrettet til klinik. Behandlingen foregår siddende med Sannie Burén lige overfor. Hun tager højre hånd i sin hånd og stiller spørgsmål til nåleskrækken.
- På en skala fra et til 10 hvor stærk er din nåleskræk, spørger hun.
- Ni, lyder det prompte.
- Hvad er det værste, der kan ske, når nogen vil stikke en nål i dig? Svært spørgsmål, for selvfølgelig sker der ikke noget på den måde. Det er bare så ubehageligt, som om det hele snører sig sammen inden i en - fra maven og helt op i halsen. Bare tanken er nok til at fremkalde den fornemmelse. Og et billede af en nål, der stikkes i en person, det er lige så slemt.
- Kan du huske nogen situation, hvor der skete noget ubehageligt, når du skulle stikkes, spørger terapeuten. Jo, der var jo dengang med massevaccinationen i skulderen. Køen var lang, og derhenne foran stod de voksne og stak i børnene, så de skreg i vilden sky. Det var varmt, tiden var lang, køen blev kortere, og man kunne ikke flygte.
- Luk øjnene og mærk efter, hvordan det er at stå der i køen. Hvad er du mest bange for, siger hun. Sådan fortsætter spørgsmål og svar, og alt imens foretager terapeuten lette bank skiftevis på panden, på kindbenet, på hånden og på siden af kroppen.
Det gør overhovedet ikke ondt. Det er snarere tankerne og erindringen om oplevelserne i køen før vaccinationen, der gør ondt - selv efter alle de år. Ind mellem spørgsmål og svar standser Sannie Burén op. Nu skal blikket følge hendes finger rundt i en bestemt bevægelse. Man skal nynne et par strofer af en sang og tælle til fem, nynne igen og svare på det gentagne spørgsmål: På en skala fra et til 10 hvor slemt er dette og hint. Hvad kan dette vel hjælpe på en grundigt oparbejdet nåleskræk, der i årtier har kunnet tilbageholde enhver form for vaccinationer, bedøvelser og blodprøver med mindre, det var absolut strengt nødvendigt, og da med ryggen vendt til og angsten haglende ud af kroppen. Okay, forsøget er indgået og skal naturligvis føres til ende. Fuld koncentration og oprigtige svar.
- På en skala fra et til 10 hvordan har du det med nåle nu, lød det uundgåelige spørgsmål til sidst. Og helt ærligt - to. Skulle man overveje at blive bloddonor? Hvorfor skulle det egentlig være så slemt at blive stukket?
- Skal jeg komme med sprøjten nu, spørger Sannie Burén med et lunt smil.
- Ja, kom bare an.
Men selvfølgelig har Sannie Burén ikke en sprøjte. Det var bare for at se reaktionen.
......

Uddrag af artikel i lokalavisen Jyderup Posten den 3. februar 2004. Artiklen er skrevet af bladets redaktør Rita Sørensen.

Resultat:

N/A