Sara Lise Orloff

Type: Klient

Kategori: Samlivsproblemer

Kort beskrivelse: Følelsen af et svigt har gjort mig ked af det i en længere periode, og fået mig til at føle mig ensom. SUD startede på 10.

Resultat:

Vi starter med at snakke i noget tid, hvor jeg fortæller Sara at jeg har følt mig meget ked af det på det sidste. Jeg har følt mig bedraget og svigtet af min kæreste, uden at han egentlig har bedraget mig. Det har gjort mig vred, ked af det og frustreret. Vi snakker om at det kan være svært at acceptere negative følelser, og give dem lov til at være der. Sara spørger ind til de forskellige følelser – hvor de ligger på en skala fra 0-10. Ked af det ligger højest, den er på 10.
Hun spørger om jeg kan komme i tanke om en situation, hvor jeg virkelig var ked af det. Jeg fortæller om en dag, hvor jeg tager ud til min mor, for at komme lidt væk fra min kæreste. Her vælter det helt, jeg føler mig ensom og jeg bryder sammen og kan næsten ikke få vejret. Sara begynder at banke på forskellige punkter, mens at jeg fortæller videre. Sara spørger om jeg kan mærke ensomheds følelsen i kroppen nu. Det kan jeg – den sidder i øjnene, er tung og lys. Sara spørger om jeg ser mig selv udefra eller om jeg sidder i situationen igen, når jeg fortæller om det. Jeg ser mig selv udefra, så hun beder mig om, at stille mig bag mig selv, og træde ind i mig i denne situation. Jeg skal nu holde fokus på øjnene, mens at Sara banker nogle steder på kroppen. Jeg skal sige hvis at det flytter sig fra øjnene. Det har bredt sig op til panden og ud i siden af øjnene. Hun spørger om følelsen stadig er på 10 – det er den ikke, den er på 4 og mine øjne føles lettere. Jeg åbner nu øjnene og følger Saras fingre, nynner nogle toner og tæller til 5. Nu har følelsen rykket sig til luftrøret, og det er lidt svært at få luft. Vi laver nogle vejrtrækningsøvelser, hvor jeg trækker vejret ind, holder det, og puster ud. Det bliver nemmere at trække vejret, men det er som om at der stadig sidder noget. Sara banker nogle punkter igen, også forsvinder det. Vi snakker om situationen ude ved min mor igen. Jeg kan huske at jeg havde det meget ubehageligt, men jeg kan ikke mærke det i kroppen nu. Hun banker på min hånd i lidt tid. Det er svært at få vejret ordenligt ned i maven, så Sara banker forskellige punkter igen. Sara gentager sætningen ”Selv om jeg har følt mig svigtet, så har jeg ro nu, for jeg ved at alt er som det skal være”, som jeg skal lytte til imens. Sara spørger om jeg føler mig rolig, let og fredfyldt – det gør jeg.