Sara Lise Orloff

Type: Klient

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Jeg mangler noget i mit liv – føler mig ensom. SUD startede på 8-9.

Resultat:

Jeg fortalte Sara, at jeg føler, der mangler noget i mit liv. Hun spurgte hvad det var. Jeg svarede at det er nogle venner, som bor i nærheden af mig. Jeg fortalte at jeg følte mig ensom i hverdagen. Sara spurgte om jeg kunne genkende denne ensomhed fra tidligere i mit liv. Jeg fortalte om dengang da jeg boede sammen med min mor og stedfar. Jeg følte mig ofte alene – de to imod mig, og at jeg var forkert, i forhold til det jeg sagde og gjorde. Jeg fortalte om en episode, hvor vi sad ved spisebordet. Jeg havde ikke lyst til at spise, det resulterede I at de begyndte at kritisere mig. Sara bankede mig på siden af hånden, imens at jeg fortalte. Jeg havde lukkede øjne, så jeg bedre kunne koncentrere mig om erindringen. Jeg blev meget ked af det og Sara sagde at jeg bare skulle lade det komme ud. Hun bankede videre, og spurgte til hvor ubehaget sad. Det sad i i skuldrene og nakken. Jeg skulle holde fokus på ubehaget. Hun spurgte hvor stort ubehaget var på en skala fra 0-10. Jeg svarede 8-9. Hun bankede i noget tid, og ubehaget rykkede sig lidt rundt og faldt lidt.
Anden gang vi mødes snakkede vi igen om min mor og min følelse af at være forkert og ikke god nok. Jeg fortalte om en episode, hvor min far afleverede mig til en fødselsdag, hvor min mor var. Da jeg kom ind skulle jeg give hånd til en fremmede. Her sagde min mor surt, at man godt kunne se, at jeg lige havde været sammen med min far. Igen følte jeg mig forkert og flov.
Sara bad mig om at lukke øjnene, tænke på episoden, lige da jeg får følelsen af at være forkert. Så skulle jeg invitere voksen Pernille ind i episoden. Hun snakkede med lille Pernille, og bankede hende de samme punkter som Sara bankede på mig. Jeg gentog sætningen til lille Pernille ”Selv om din mor siger, at du ikke er god nok, så er du god nok”, mens at vi bankede. Jeg spurgte hende om hun kunne mærke ubehaget et sted i kroppen. Det kunne hun i halsen – det var en rød kugle. Den skiftede farve til lilla. Jeg inviterede en hjælper ind – mig selv som voksen. Hun skulle fortælle mor, hvordan lille Pernille får det, når mor siger sådan til hende. Mor ville forsvarer sig, så voksen Pernille tog lille Pernille med ind i et lyst rum. Her bankede vi punkterne igen og gentog sætningen. Yngre Pernille ville nu gerne invitere Whoopie Goldberg ind. Hun kunne kenkende nogle af de følelser lille Pernille havde. De gav begge to lille Pernille et kram. Jeg spurgte lille Pernille om hun følte sig rolig, det gjorde hun. Så skulle jeg tage billedet af episoden over hovedet. Sætte det ned i hjernen og ned i kroppens celler og i hjertet, hvor det bliver sendt ud som et lys i kroppen. Sara spurgte hvordan jeg havde det, om jeg følte mig rolig, let og fredfyldt. Det gjorde jeg. Sara genfortalte episoden, og spurgte hvordan det føltes. Jeg fortalte at jeg ikke følte noget ubehag, når jeg tænkte på det.