Susanne Lysemose
Type: Klient
Kategori: Søvnproblemer
Kort beskrivelse: Søvnproblemer
Beskrivelse af problem: Succeshistorie om søvnproblemer
Behandling:
Succeshistorie om søvnproblemer
Via et nært familiemedlem, havde jeg hørt om tankefeltsterapi. Det lød fantastisk, og jeg besluttede mig for en behandling.
Baggrunden for min beslutning var den, at jeg havde søvnproblemer så godt som hver nat især i stressede perioder. "Larm" i soveværelset i form af en snorkende ægtefælle, og en hund som peb og små bjæffede i søvne gjorde, at jeg efter et par timers søvn vågnede op, var vågen to til tre timer, før jeg atter kunne falde i søvn. Tankerne begyndte at kører rundt i hovedet på mig, og jeg blev mere og mere vågen og mere og mere irriteret. Jeg følte mig lysvågen og dødhammerne træt. Tanken om at jeg nu igen i morgen ville være enorm træt, stressede mig meget.
Jeg fik en behandling af 1,5 timers varighed. Det foregik ved, at jeg sad foran Susanne Lysemose, som spurgte ind til, og om mange forskellige spørgsmål vedrørende årsag og virkning i forhold til mit problem, som jeg så forsøgte at svare på efter bedste evne. Imens denne dialog foregik, bankede terapeuten med sine fingerspidser på forskellige punkter på henholdsvis mine hænder, på siden af brystkassen under den ene arm, foran øverst på brystet og på kindben og pande. Ind imellem skulle jeg tælle til 5, og nynne en lille strofe af en melodi. Selv om jeg valgte at lukke øjnene, var jeg under hele forløbet lysvågen og helt klar over hvad der foregik omkring mig.
Efter behandlingen følte jeg en indre positiv stemning, og en utrolig behagelig ro og balance. Førstkommende nat sov jeg 7,5 timer i et stræk uden at vågne.
Nu fire uger efter behandlingen, er jeg stadig forundret over min gode nattesøvn om morgenen når jeg vågner. Jeg vågner kun en til to nætter om ugen, og jeg når kun lige at registrerer at jeg er vågen, før jeg atter sover.
Jeg når ikke længere at sætte alle tankerne i gang, derved bliver jeg heller ikke stresset. Sammenlagt for jeg dækket mit søvnbehov, også de få nætter jeg vågner, og det har resulteret i, at min almene velbefindende er blevet mærkbart bedre. En dejlig sidegevinst er, at jeg generelt er langt mindre stresset i bl.a. i arbejdssituationer.
For mig har behandlingen med tankefeltsterapi været en rigtig god, og helt igennem positiv oplevelse.
Med venlig hilsen Mette.
Resultat:
N/A