Terapeut: Mette Othilde Møller

Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Andet - Uro og manglende selvværd.

Beskrivelse af problem: Uro og manglende selvværd.

Behandling:

Mit første møde i september med tankefelt terapi og Mette var ikke mindre end et mirakel. På det tidspunkt havde jeg det så skidt med mig selv, at jeg græd hver dag.
I februar startede jeg på en mellem lang videregående uddannelse og 1 uge inde i uddannelsen døde min mor pludselig. Mit liv blev vendt på hovedet. Jeg var i sorg, jeg kæmpede for at holde sammen på min familie og samtidig forsøgte jeg at passe mit studie, som jeg ikke engang var sikker på, at jeg ønskede at gennemføre. 7 måneder senere var mit liv gået helt i hårdknude. Det gjorde fysiks ondt overalt i min krop, men det værste var den konstante uro og nervøsitet, der var ved at gøre mig skør. Jeg kunne ikke træffe valg, kunne ikke koncentrerer mig om mine studier og havde svært ved at forstå mine egne reaktioner.
Jeg læste tilfældigt om Tankefelt terapi i en artikel i et gammelt ugeblad og det virkede meget spændende. Jeg har tidligere prøvet at gå til psykolog og har deltaget i et gruppeterapi forløb i 2 ½ år, hvilket hjalp mig meget dengang. Men denne gang orkede jeg ikke de lange samtaler og det langsigtede forløb. Jeg fandt frem til Mette og aftalte et møde. Ved det 1. møde blev jeg spurgt om, hvad det var, jeg gerne ville give slip på og jeg svarede omgående min uro. Mette ”tappede” på nogle punkter og jeg skulle så gå ind i uroen og føle den. Da 1. behandling var færdig, følte jeg mig meget rolig. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det sikkert var fordi, jeg gerne ville føle ro. Det virkede for godt til at være sandt… Dagen efter mit 1. besøg hos Mette var nærmest som et mirakel. Jeg vågnede og havde meget energi, hvilket jeg ikke havde haft lang tid og min uro var væk. Jeg ”opdagede” senere, at jeg ikke en eneste gang den dag havde grædt, og jeg havde heller ikke trang til det. Den konstante uro var væk. Jeg kan nu tænke på og mindes min mor, uden at det føles, som om, at mit liv styrter i grus…
Jeg forsatte min behandling hos Mette og jeg har arbejdet med mig selv som aldrig før. Vi har arbejdet med mit manglende selvværd, med de mange svigt jeg har oplevet, og med at finde mit rigtig jeg. Jeg har nu også truffet et valg angående mit studie. Jeg ønskede ikke denne uddannelse, men jeg var startet fordi, det efter andres mening lige var noget for mig. Nu ved jeg, at jeg valgte at tage uddannelsen af de forkerte grunde og har derfor valgt den fra. Det er det bedste, jeg nogen sinde har gjort for mig selv.
Jeg er optimistisk igen og træffer mine valg ud fra, hvad der føles rigtig for mig. Hvis jeg kan mærke, at jeg bliver nervøs ”masserer” jeg på det ømme punkt, så forsvinder den dårlige følelse stille og roligt. Jeg er også ved at undersøge uddannelsesmuligheder, og det ser ud til, at der allerede er nye opgaver for mig.

Fordelen ved TFT i forhold til de andre terapiformer jeg har prøvet er, at jeg med TFT selv kan gøre noget her og nu. Jeg kan mærke en forandring med det samme og jeg har en dejlig ro. Jeg har energi til andre ting. Jeg har lært, at hjælpe og mærke mig selv. Problemerne hober sig ikke op eller vokser mig over hovedet, for jeg kan gøre noget aktivt ved følelserne forbundet med de dårlige oplevelser. Tanker og følelser kommer i harmoni med hinanden og det frigiver stor energi for mig.
Betina

Resultat:

N/A