Tina Espander

Type: Klient

Kategori: Andet

Beskrivelse af problem: Tør ikke forsøge at søge et nyt job

Resultat:

Generel beskrivelse af problemet med SUD (oplevet ubehag fra 0-10)
Jeg føler, jeg har svært ved at tage beslutninger, især når det drejer sig om mig selv. Som om jeg ikke stoler nok på min intuition. Det er som om jeg er bange for konsekvenserne. Det er en usikkerhed, der er steget med årene.
I dette tilfælde undersøgte vi ovenstående i forhold til det at kunne, turde, ville skifte fra et job, som jeg måske… er ved at være brændt ud i.

SUD ved behandlingens start – ved sætningen ”Jeg skifter job”: 8-9

Kort beskrivelse af behandlingen
Tina spurgte mig, hvad det værste ved at skifte job ville være.
Jeg nævnte: jeg har ikke kræfterne til det lige nu, ubehaget ved ikke at få det, ”nissen flytter med”, det er svært at være mellemleder alle steder, jeg kan ikke sælge mig selv – lige nu.

Vi laver en sekvens, hvor jeg siger ”selv om jeg ikke kan sælge mig selv – lige nu, så elsker og accepterer jeg mig selv”.

Tina spørger, hvad det værste er ved at skulle sælge sig selv lige nu? Jeg svarer, at jeg kan blive afsløret, at jeg kan krakelere mit under samtalen og blive nødt til at gå.

Vi laver en sekvens, hvor jeg siger ”selv om jeg krakelerer, så elsker…”.
Jeg ender med at sige, at jeg selvfølgelig ikke krakelerer, da jeg altid vil kunne tage mig sammen, selv om det bringer mig ud over kanten, og så må jeg reparere bagefter.

Vi undersøger, hvad der ligger i det; Jeg gør ting færdig, jeg skal gøre mig fortjent, jeg giver ikke op.
Tina foreslår, at jeg siger ”Jeg giver slip”, og det begynder at strømme i min mave. Jeg siger på et tidspunkt, at der skal mere på denne sætning, og vi laver en sekvens, hvor jeg siger ”selv om jeg giver slip på at få accept og anerkendelse gennem det jeg gør, elsker og…”
Jeg bliver helt rolig.
Tina beder mig tjekke efter, og der er en lille smule tilbage i maven. Tina spørger, hvornår det at få anerkende og accept gennem det jeg gør, blev en drivkraft for mig, og jeg svarer 2-3 år.

Vi tager ned til den 3-årige, og jeg tapper hende mens Tina tapper mig og jeg siger til hende ”selv om du giver slip på at få anerkendelse og accept gennem det, du gør, er du ok”.
Derefter er jeg helt rolig.

Resultat af behandlingen med SUD 0
Ved behandlingens afslutning havde jeg en SUD på 0.