Tordis Matras
Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst
Beskrivelse af problem: Angst for at køre bil selv
Behandling:
Fik kørekort i oktober i en alder af 36 år, men grundet sygdom og dødsfald i den nære familie, kom jeg aldrig rigtig igang med at køre. Siden kom vinteren med sne og sjap - og undskyldninger. Undskyldningerne voksede efterhånden fra modvilje til stor angst, fortrængningen var begyndt, og pludselig var der gået 4 år.
Da Tordis begyndte sin behandlingsrække, var det til min store overraskelse en meget fysisk oplevelse. Første behandling var overvældende. Hjertebanken ved tanke på køresituationerne, tunge arme, følte mig lammet i hele kroppen, fik klamme, kolde hænder og fødder, spændinger i nakken og skuldrene. Psykisk var følelsen af panik meget stærk. Ubehaget blev dog lidt mindre ved slutningen af behandlingen.
Ved anden behandling oplevede jeg igen et stort fysisk ubehag, der nu flyttede sig rundt i kroppen og satte sig forskellige belastede steder, f.eks. i ryggen - over lænden. Følte også denne gang kulde, der strålede ud i armene. Psykisk var der denne gang meget fokus på "truslen" fra de andre "uberegnelige" bilister og tanken om ikke at kunne styre situationen 100%.
Ved de efterfølgende behandlinger oplevede jeg, at de fysiske symptomer var mindsket mærkbart. Psykisk havde jeg en følelse af skamfuldhed over, ikke at have brugt kørekortet.
Jeg har for nuværende endnu ikke været ude at køre bil, men er nået dertil, hvor jeg har fundet min gamle kørelærers telefonnummer frem for at få nogle rutinetimer. Jeg oplever nu næsten ingen fysiske ubehag i kroppen ved tanken om at køre, faktisk føler jeg mig parat til at tage springet.
Et lille P.S. Som uddannet psykolog tror jeg, at der er meget hjælp at hente med TFT. Jeg indrømmer, at jeg var noget skeptisk i starten, da jeg hørte om det, måske fordi det synes så enkelt - ja nærmest lidt for simpelt - bare at kunne banke problemerne væk. Men efter at have oplevet på min egen krop, at kunne flytte, ja fjerne, et problem, en blokering, en angst, med denne enkle metode, er jeg nu meget åben overfor behandlingsformen. En behandlingsform, der uden tvivl rummer muligheden for at kunne hjælpe mange mennesker. Jeg synes, at det er utrolig spændende at opleve, hvordan denne terapi formår at flytte grænser.
MS
Resultat:
N/A