Ulla Hansen

Type: Klient

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Traumer

Beskrivelse af problem: Smerter i underliv - sexualblokeringer

Behandling:

Første gang jeg kom i kontakt med TFT var i bladet Nyt Aspekt, hvor jeg læste artiklen, denne vakte min interesse, da jeg selv er aktiv som alternativ behandler, med blandt andet Shiatzu, som indeholder en del Kinesiologi, som handler meget om blokerede følelser.
Var der nu fundet en genvej til at løsne disse låste følelser, som man måske mærkede, men ikke vidste hvordan man skulle få fat på.
Jeg var så utrolig heldig, at en af mine bekendte valgte at begynde på uddannelsen som TFT terapeut, dette var en ny og spændende måde at møde Ulla Hansen på.

Hvad var så mit problem? Jeg havde i ca. 6 år gået rundt med kraftige smerter i underlivet, jeg troede at det var et negativt resultat af en tidligere sterilisation, eller en uheldig følge efter en operation for diskosprolaps mellem 4 og 5 lændehvirvel.
Jeg havde i forbindelse med disse kraftige smerter, som specielt kom til udtryk ved seksuel aktivitet, hvor de blev så kraftige, at jeg helt mistede lysten til seksuelt samvær, prøvet alle de muligheder jeg kunne komme i tanke om, for at fjerne denne smerte, som ødelagde min livskvalitet i betydelig grad. Jeg gik så langt at jeg til og med lod mig operere, for at reetablere mit underliv og slippe for smerten.
Alt dette uden nogen som helst effekt, hvad nu? Hjælp, Hjælp, Hjælp.

TFT, var det redningen? Mit håb var stort, men min tro tja…
Jeg begyndte hos Ulla den 14/9 og vi havde aftalt et forløb på 5 behandlinger,
Jeg var selvfølgelig spændt.
Det viste sig, at da vi begyndte behandlingen dukkede der flere sammenhæng op,
Jeg skulle ud på en længere rejse viste det sig.

Følelsesforvirring: Vrede, skyld, skam, afmagt, angst, lede/afsky.
Det var nogle af de tilstande / følelser jeg skulle igennem på min rejse.
Da Ulla begyndte at spørge ind til de forskellige følelser, havnede jeg pludselig tilbage ved 11 års alder, og fandt der en følelse af afmagt, nu var livet pludselig blevet tydeligt. Det var som alting kom tættere på, familie, opvækst, søskende, dem har jeg 5 af, hvor var min plads, tallene for de forskellige følelser der dukkede op var ikke skræmmende høje men dog, Ulla bankede, jeg sang, vi grinede, flere spørgsmål,
mærke efter, tale, sætte ord på, hvad sker der, det er ligesom tingene letter, tallene falder, det virker.
Senere ved efterfølgende besøg / konsultationer, arbejdede vi videre, og det viste sig at jeg måtte endnu længere tilbage i tiden, for at se det forhold der rådede mellem mine forældre, og også på min position i dette spil, jeg tror det var mellem anden, og tredje behandling, hvor de forskellige følelsestilstande begyndte at koge over, dvs. at tallene pludselig steg, det skræmte mig lidt, men er selvfølgelig resultatet af at pille i de blokeringer der var gemt på følelsesplanerne i mig, nu blev de tydelige og derfor kom op til overfladen.
Ulla håndterede denne udvikling særdeles professionelt, så jeg hele tiden følte mig tryg i forløbet. Jeg var nok ikke særlig nem på hjemmefronten i denne periode, men har en forstående hustru. Jeg kunne til en hver tid ringe til Ulla, hvis jeg syntes jeg sad fast, hvilket jeg benyttede mig af i lige netop denne situation. Denne indsigt som jeg havde fået om mig selv, betød også forandringer på hjemmefronten, selvfølgelig med en hvis modstand på nogle områder, og medhold og enighed på andre, Nu havde jeg jo fået lov til at se hvem jeg egentlig er, og dermed fundet forståelsen og styrken til at ændre på de ting der blokerede mig. Det er også helt klart, at hvis man ryger
tilbage i nogle af de negative tilstande hjælper det at banke sig selv, på de punkter
jeg har fået vist af Ulla. Det er utrolig vigtigt at man selv arbejder med i forløbet,
og hvis man tør lukke op, og byde på sig selv er det særdeles fremmende for forløbet.

Hvad så i dag: Mine smerter er næsten forsvundet, og når de dukker op, ja så banker jeg selvfølgelig mig selv. Jeg har i dag fået en seksualitet som jeg er tilfreds, en
hverdag som er mere i ro harmoni og balance, og sidst men ikke mindst en betydelig
større indsigt i mig selv, og dermed en bedre forståelse for andre.
Jeg kan på det varmeste anbefale Ulla Hansen som behandler, jeg ved hvor jeg vil gå hen for at søge og få hjælp.

Resultat:

N/A