Wicki Thomsen

Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: Angst for store hunde

Behandling:

Jeg er opvokset med store hunde og er derfor vant til at omgås dem. For 7 år siden købte jeg 2 yorkshire terriere og er derfor vant til at omgås både store og små hunde.

Den 13. april 2007 hen under aften var jeg som sædvanlig ude og gå tur med mine hunde i vores fredelige kolonihaveforening. Da jeg var nået næsten hjem, sprang der pludselig 2 rottweilere ud fra en af haverne, som jeg passerede. Den ene rottweiler fik straks fat i min han-hund, som den bed ihjel, mens den anden rottweiler gik efter min hun-hund. Da min hun-hund er lidt sky overfor andre hunde, søgte hun om bag mig, da rottweileren gik efter hende, hvilket gav mig en chance for at forsvare hende. Jeg var meget, meget bange, da jeg begyndte at sparke og slå rottweileren, for jeg vidste, at den sagtens kunne finde på at vende sig mod mig og angribe mig i stedet, men jeg kunne på den andne side heller ikke lade være med at gøre noget, for så ville min hun-hund også blive dræbt. Heldet var med os – min hun-hund overlevede, og jeg blev ikke angrebet.

Da jeg et par dage senere gik en tur med min hun-hund, sprang en labrador ud mod os, fordi den ville lege. Jeg blev meget, meget bange. Det viste sig, at det gjaldt alle store hunde – jeg turde overhovedet ikke komme i nærheden af dem, når jeg havde min hund med. Det var et mareridt at gå tur, for mit hoved kørte konstant rundt som en radar for at spotte store hunde, inden de kom i nærheden af os.

Wicki Thomsen tilbød mig tankefeltsterapi for at komme min angst til livs. Jeg havde aldrig hørt om det før, men ville gerne prøve det, da det jo kun kunne forbedre situationen, hvis det virkede.

Wicki kom ud til os i vores kolonihavehus og startede sin behandling. Wicki bad mig om at tænke tilbage til situationen og fortælle hende, hvor min angst lå på en skala fra 1-10. Jeg vurderede, at den lå på 8. Det var meget hårdt følelsesmæssigt at skulle sætte sig ind i hele situationen igen, og jeg kneb da også en lille tåre, mens Wicki behandlede mig. Da behandlingen var slut, bad Wicki mig vurdere, hvor min angst nu lå på en skala fra 1-10. Denne gang vurderede jeg, at den lå på 2. Efterfølgende må jeg dog nok sige, at den vurdering var for højt sat, for jeg har ikke været bange siden, når jeg møder store hunde på mine gåture med min lille hund.
Efter behandlingen gik vi i øvrigt en tur forbi det hus, hvor overfaldet fandt sted. Jeg havde ikke været på stedet siden overfaldet, men med Wickis hjælp har jeg nu heller ingen problemer med at gå forbi på den vej længere.

Omend det var hårdt at skulle igennem terapien, fordi jeg skulle sætte mig ind i situationen igen, så var Wicki en meget empatisk og forstående behandler, hvilket gjorde, at det faktisk var en positiv oplevelse.

Resultat:

N/A